Dansk mikrobryggeri lancerer øl baseret på amerikansk kultserie
Foto: Betina Garcia / Scanpix
Virksomheder Af
Inkarnerede fans af tv-serien Twin Peaks kan nu skylle afsnittene ned med danskbrygget øl, der tager udgangspunkt i kultserien.

Bryggeriet Mikkeller lancerer i samarbejde med Twin Peaks-instruktør David Lynch en lille serie bestående af tre specialøl.

Det sker på instruktørens Festival of Disruption, der finder sted i Los Angeles den kommende weekend, oplyser mikrobryggeriet i en meddelelse på sin hjemmeside.

Deltagere i festivalen kan vælge mellem en pilsnerøl, en stout og en ale.

Alle tre er navngivet med referencer til Twin Peaks-universet.

"Log Lady Lager", Damn Good Coffee Stout" og "Red Room Ale" står der på de tre etiketter.

Idéen om at få David Lynch til at samarbejde om øllene kommer fra Mikkellers afdeling i New York City.

"Mikkellers hold i NYC elsker Twin Peaks og kender ved et heldigt sammenfald nogle gode mennesker, der samarbejder med David Lynch. Da samtalen kom i gang, blomstrede idéerne," siger Jim Raras, direktør for Mikkeller Brewing i New York.

David Lynch har bidraget til alle faser i processen. Både med at finde de rette navne til øllene og deltage i prøvesmagningerne.

Men især designet af øldåserne og etiketterne fangede den legendariske amerikanske instruktørs opmærksomhed, fortæller bryggeriet.

"Hver illustration er baseret på ikoniske scener fra Twin Peaks, og paletten af farver er også taget fra tv-serien," forklarer Keith Shore, der har titel af art director hos Mikkeller.

En af de tre specialøl, "Damn Good Coffee Stout", er brygget på havregryn samt kaffe fra David Lynch's eget kaffemærke.

Det var FBI-agenten Dale Cooper, der i den originale Twin Peaks fra 1990 nærmest gjorde udtrykket "damn good cup of coffee" synonym med serien.

En række kendte musikere og bands som Bon Iver, Sharon Van Etten, Tv on the Radio, The Kills og Moby optræder på instruktørens festival i weekenden. Lynch selv kommer også på scenen.

Festivalens temaer er musik, meditation, film og kunst.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Bureaukratiske opgaver fik krimiforfatter Steffen Jacobsen til at forlade lægegerningen

Så mange fremvisninger kræver det at sælge et sommerhus eller en storbylejlighed

Tag en dukkert fra havnemolen - aftensolen rammer La Banchina sidst

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Priserne på receptpligtig medicin er faldet markant

Raawii: "Vi skal være et kulturelt, humanistisk firma, men vi er ikke bange for profit. Det er jo ikke velgørenhed"