Ny DI formand vil have flere kloge hoveder i dansk erhvervsliv
Foto: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen
Virksomheder Af
Cowis frontfigur, adm. direktør Lars-Peter Søbye, sætter sig tirsdag for bordenden i DI's bestyrelse.
 
Topchefen hos rådgivningsvirksomheden Cowi er et stort navn i dansk erhvervsliv, og har gennem to år været formand for DI Global Talent, hvis fokus er på at gøre det mere attraktivt at studere, forske og arbejde i Danmark.

Længe har Lars-Peter Søbye haft et hovedfokus på at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere til Danmark.

"Når vi kigger på den udvikling, der er demografisk på det danske arbejdsmarked, så får vi simpelthen ikke tilstrækkelig arbejdsstyrke og derfor er vi nødt til at have internationale talenter til at hjælpe os i Danmark," sagde Lars-Peter Søbye i efteråret 2016 i et interview lagt op på Twitter af DI.  

Cowis pressechef oplyser, efter at Børsen kunne erfare, at Søbye er indstillet til ny formand, at han ikke pt. har yderligere kommentar til den kommende toppost.

Lars-Peter Søbye har i forbindelse med arbejdet med DI Global Talent, slået fast, at nogle af de vigtige elementer for at tiltrække arbejdskraft er; højere løn, lavere skat, lettere indrejsetilladelse og ophold for partner, men at han ikke kan pege på et konkret ønske.

I februar 2017 pegede han derudover på,  at regeringen skulle forlænge forskerskatten på fem år til syv år, så der er større mulighed for at holde på udenlandske talenter. Et initiativ ministeren foreløbig er positiv overfor.

Som uddannet civilingeniør har han også understreget, at det er vigtigt, at få taget hånd om den store mangel på civilingeniører i dansk erhvervsliv, da problemet vil vokse i fremtiden, og der allerede nu ifølge analyser fra DI og Ingeniørforeningen IDA vil mangle op imod 10.000 ingeniører i Danmark i 2027.

BLÅ BOG:

2016-: Formand: Bloxhub

2015-: Formand DI Global Talent

2008 - : Adm. direktør hos Cowi

2005-2008: Koncerndirektør, Cowi Danmark A/S

1986-2004: Projektleder, gruppeleder, afdelingsleder regionsdirektør, divisions-direktør hos Cowi A/S, Aarhus.

1997-2000: General Manager hos Cowi and Partner LLC, Oman

1980-1985: Uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet, IMD, Schweiz, 2013
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Wall Street lukkede efterårsferien med grønne tal

Dansk direktør har sagt op i Siemens Gamesa

Fredagens aktier: Carlsberg til vejrs i stigende eliteindeks

Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser