Skuffende salgstal koster på Zealand Pharmas kursmål
Britt Meelby Jensen, CEO i Zealand Pharma
Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix
Virksomheder Af
Zealand Pharma har fået skåret kursmålet hos børshuset Jefferies til 170 kr. fra 190 kr. Det sker på baggrund af skuffende salgstal for diabetesmidlet Soliqua, oplyser børshuset i et notat. Anbefalingen er uændret "køb".

Jefferies skærer sit topsalgsestimat for Soliqua, der markedsføres af franske Sanofi, til 700 mio. dollar fra 2300 mio. dollar.

For Zealand, der modtager procenter af salget af Soliqua, betyder det, at Soliqua nu værdisættes til 35 kr. per aktie af Jefferies.

Børshuset har til gengæld indregnet mere værdi fra Zealands lægemiddelkandidater under udvikling.

Dasiglucagon, der bruges til at behandle et for kraftigt fald i blodsukkeret hos diabetespatienter, værdisættes til 25 kr. per aktie. Desuden værdisættes Glepaglutide mod korttarmsyndrom til 40 kr. per aktie. Begge lægemiddelkandidater er tæt på den afsluttende kliniske udvikling i fase 3.

Jefferies' nye kursmål indikerer et positivt potentiale på 35 pct. sammenlignet med slutkursen onsdag på 125,50 kr. for en Zealand-aktie.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


ATP opruster - runder snart 50 mia i fast ejendom

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

Hans topsikrede bunkere vogter bitcoin for 10 milliarder dollar

OB fyrer cheftræner Kent Nielsen

Eks-minister kræver fuld åbenhed i Dansk Flygtningehjælp: "Sidste år fyrede vi 12 for seksuelle overgreb. Det ligger på hjemmesiden"

Støjberg opfordrer muslimer til at holde ferie i ramadanen

Det holder aktiechefen øje med tirsdag

Erhvervsminister er klar til at lukke firmaer bag kviklån

Ryanair lander godt regnskabsår trods 20.000 aflysninger