ATP køber australiere ud af Københavns Lufthavne
Foto: Free/Københavns Lufthavne
Virksomheder Af
Opdateret 8.07 ATP køber australske Macquaries andel af Københavns Lufthavne. Det skriver Københavns Lufthavne via fondsbørsen.

Den australske kapitalfond Macquarie købte sig ind i Københavns Lufthavne i 2005 og købte yderligere op i 2009.
 
"Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Macquarie for det gode og succesfulde samarbejde gennem de seneste mange år."

"Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af CPH, som er en af de vigtigste nordeuropæiske lufthavne, i dette nye partnerskab," skriver bestyrelsesformand for Københavns Lufthavne Lars Nørby Johansen.

I slutningen af maj berettede Macquarie, at man overvejede et salg af sin aktiepost.

Macquarie ejede sammen med canadiske OTPP, Ontario Teachers' Pension Plan, 57,7 pct. af Københavns Lufthavne.

OTPP fortsætter som ejer men altså nu med ATP som partner i stedet.

"På CPH's vegne glæder det mig at kunne byde ATP velkommen som ny aktionær i Københavns Lufthavne A/S."

"Vi ser frem til at opbygge et godt samarbejde med dem og de andre bestående aktionærer i lufthavnen, herunder Ontario Teachers Pension Plan (OTPP) og den danske stat," skriver Lars Nørby Johansen.

I en fælles pressemeddelelse skriver parterne, at ATP køber aktierne for 9,8 milliarder danske kroner.

Københavns Lufthavne skriver dog, at det forventes, at køberne skal tilbyde at opkøbe eksisterende aktionærers aktier.

Ifølge meddelelsen vil de blive tilbudt omkring 5700 kroner per aktie. Aktien lukkede onsdag i 5120 kroner per aktie.

En pris på 5700 kroner per aktie værdisætter selskabet til 44,7 milliarder kroner og ATP og OTPP's kommende andel til 25,8 milliarder kroner.

Aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

I juni sagde finansminister Kristian Jensen (V), at staten var klar til at blande sig i, hvem der købte Københavns Lufthavne, da den er afgørende for Danmark.

"Det er af afgørende betydning, at Københavns Lufthavn fortsat er en moderne og effektiv lufthavn med tilstrækkelig kapacitet til at sikre tilgængeligheden for den danske økonomi og samfundet," sagde Kristian Jensen og fortsatte:

"Det kræver, at lufthavnen er kontrolleret af investorer med et langsigtet syn på værdiskabelse. Den danske regering vil evaluere lovgivningen i lyset af dette og hvis nødvendigt også stramme lovgivningen."

Den danske stat ejer 39,2 procent af Københavns Lufthavne.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Afkast på flere hundrede procent? Det har ejerlejligheder leveret siden 1992

Aktier: Prisboom på olie sender Wall Street på weekend med plusser

EU's bileksport til USA kan blive halveret: "Vil blive mødt med lige så stor straf"

Efter to år på børsen: Lauritz.com blandt Nordens værste aktier

Airbus advarer Storbritannien: 14.000 job på vippen

Ugen der kommer: Investorernes kæledægge er sikker havn

Helle Ib: Ingen afstemning så langt øjet

Kronik: Nu forstår jeg bedre Donald Trump

Voldsom eskalering af handelskrig: Trump truer med 20 pct straftold på biler fra EU