SAS-topchef håber at møde norske piloter forud for strejke
Foto: Niels Meilvang/Scanpix
Virksomheder Af
Overenskomstforhandlingerne mellem SAS-piloterne i Norsk Flyveforbund og Parat og modparten NHO Luftfart/SAS brød mandag sammen.

Nu håber flyselskabets administrerende direktør, Rickard Gustafson, at parterne kan mødes hos forligsmanden onsdag, fortæller han til det norske erhvervsmedie E24
 
Han afviser samtidig, at SAS vil gå med til piloternes nuværende krav, men han slår fast, at det er vigtigt for luftfartsselskabet, at konflikten bliver løst.

"Det truer SAS som koncern. Under en fire dages strejke i Sverige tabte vi 130 mio. svenske kroner. Da Norge er et af vores vigtigste markedet, er det klart, at det er alvorligt," siger han til E24.

Tirsdag skrev TDN Finans, at der ingen kontakt havde været mellem SAS og de norske piloter, efter at overenskomstforhandlingerne brød sammen mandag.

Ifølge Mariam Skovfoged, pressechef for SAS i Danmark, har de norske piloter fået tilbudt samme vilkår som de danske og svenske kolleger.
 
"De norske pilotforeninger er blevet tilbudt samme gode aftale som pilotforeningerne i Danmark og Sverige, der allerede har skrevet under. Men den samme aftale er ikke nok for pilotforeningerne i Norge," sagde hun til Ritzau Finans tirsdag.

Efter de afbrudte forhandlinger mandag blev det varslet, at alle norske SAS-piloter vil strejke torsdag morgen.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nye grænser for børneopsparing på vej: Sådan bruger du dem bedst

E-sports-turnering et hit for robotindustri: Ansøgere stod i kø

Trump: Demokrater sætter illegale indvandrere over militæret

Den franske kok Paul Bocuse er død

Hotellet hvor Dalai Lama, Sean Connery og Elton John trækker sig tilbage

Kapitaljagten er sat i gang: "Vi skal lande 20 mio. kroner"

Genmab opnår vigtig status

Quiz: Russiagate, atomknapper og løgne - test din viden om Trumps første år

Ugen der kommer: Analytikere spår pres på Nordeas indtægter