Lars Seier satser på sushi og steaks for at hive virksomheder til VM ishockey
Lars Seier og Finn Rosenthal, der sammen ejer Rungsted Ishockey har købt 20.000 billetter til VM i ishockey, som de vil sælge til danske virksomheder sammen med gourmetmiddage. Foto: Sara Gangsted/Scanpix
Virksomheder Af
Sport, gourmetmiddag og vinbar. Det kunne være opskriften på en lækker polterabend. I stedet er det, hvad Lars Seiers sammen med sin partner i Rungsted Ishockey, Finn Rosenthal, vil bruge til at hive virksomheder til VM i ishockey, der afholdes i Danmark næste år:

"Vi ser det som en unik chance for at hæve ishockeys chance i Danmark yderligere. Det er den største sportsevent, der nogensinde er afholdt i Danmark, så det er i alles interesse at prøve at få så mange mennesker interesseret i det som overhovedet muligt. Hvis ikke man benytter denne chance, er man lidt et skarn," siger Lars Seier.

Den tidligere Saxo Bank-boss, der i 2015 købte 43 pct. af aktierne i Rungsted Ishockey, har sammen med Finn Rosenthal, der ejer 52 pct. af klubben, købt 20.000 billetter til verdensmesterskabet. Turneringen skal afholdes i maj i Royal Arena i Ørestaden og Jyske Bank Boxen i Herning.

"Det bliver kæmpestort - det er once in a lifetime," siger Finn Rosenthal om det danske værtskab for hockeyturneringen. 

Finn Rosenthal og Lars Seier har sammen med 20 gourmetrestauranter - bl.a. Mash, Sticks and Sushi og Les Sommelier - strikket et aftenprogram sammen, der skal lokke virksomheder til hockeyfest og skæppe i kassen hos Rungsted Ishockey. Klubben der i 2016 skiftede navn til Rungsted Seier Capital inkasserer nemlig overskuddet fra salget af eventpakkerne. Udover middag omfatter aftenarrangementet bustur til Royal Arena og efterfølgende besøg på vinbar. 

Gildet er ifølge Seier og Rosenthal primært betalt af de arbejdstimer, parret har lagt i det, og fremstødet forventes at tjene sig selv hjem.

Med eventpakken, der også omfatter hockey-oplæg med en spiller fra Rungsted, håber Finn Rosenthal, at give de danske virksomheder lidt dannelse inden for sporten:

"Folk skal også lære at forstå, hvad det er for noget. Du skal ikke begynde at forklare en svensker, hvad det er. Men danskere forstår det ikke," siger medejeren og bestyrelsesmedlemmet i Rungsted Seier Capital, der også er storinvestor i iskæden Paradis. 

Selvom ishockey ikke er en nær så udbredt folkesport i Danmark, som det er i f.eks. Sverige, har Danmark de sidste 15 år været blandt de bedste 16 hold i verden, og ud af de ti bedst betalte danske sportsstjerner er seks hockeyspillere.

Selvom Danmark deltager i verdensmesterskabet, skal de ikke spille nogen af deres kampe øst for Storebælt - så skal man heppe på danskerne, skal man en tur til Jyske Bank Boxen i Herning. Her fragter Seier og Rosenthal også gerne virksomheder hen, hvis de ønsker at heppe på de danske drenge.

"Dansk ishockey er blevet rigtig, rigtig stærkt - ikke mindst på landsholdsplan. Men det er måske lidt optimistisk, at tro de vinder VM. Vi kan da håbe på, at de kommer gennem de indledende grupper og kan spille med i slutspillet." siger Lars Seier.

Ud over Danmark har Lars Seier "en vis svaghed" for Schweiz, hvor han er bosat:
"Hvis det ikke kan blive Danmark, så må det blive rød-hvidt i form af Schweiz."
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Thulesen Dahl: Bykonger og halalkød kostede os dyrt i valget

Afgørelsens time for Nykredit: Kritiker tror på salg til pensionskæmper

Børsens nye topchef: "Jeg kan høre, at du ikke har læst Politiken for nylig"

"De river mit eksamensbevis i stykker"

Privat investor vil købe op i kinesisk gigant: Her er risiciene

Efter fastfrysning: Boligejerne får nye milliardsmæk på skatten næste år

Venner i vækstfest med øllens svar på shake-and-bake

Formuepleje: Sådan kan Merkels problemer ramme markedet

Vestas-aktien i laveste niveau i to år: Her er alle nedjusterede kursmål