Facebook lancerer mulig YouTube-konkurrent
Foto: Scanpix/Drew Angerer/arkiv
Virksomheder Af
I løbet af de kommende dage vil udvalgte amerikanske Facebookbrugere kunne åbne en ny videofane med blandt andet madudsendelser, programmer med kendte værter eller baseballkampe, der sendes live.

Facebook lancerer nemlig en ny videoplatform ved navn Watch. Det skrev selskabet onsdag på sin blog.

Platformen vil i de kommende dage blive tilgængelig for en begrænset skare af brugere i USA, før den rulles ud i hele landet og senere hele verden.

Watch er en konkurrent til YouTube, vurderer flere amerikanske teknologimedier.

Platformens succes afhænger af, om Facebook formår at lokke brugere fra YouTube over på Watch. Det skriver teknologimediet Gizmodo.

Ud over madprogrammer og baseballkampe vil Watch blandt andet vise liveudsendelser med safarivideoer fra mediet National Geographic og et videnskabsprogram fra det amerikanske rumagentur, Nasa.

Det skriver teknologimediet TechChrunch.

Den nye videofunktion skal ifølge Facebook tjene penge ved at lade andre producere indhold til platformen. Derefter får producenterne lov til at beholde 55 procent af reklameindtægterne, mens Facebook tager resten.

I opstartsfasen har Facebook angiveligt betalt producenterne for indhold, skriver TechCrunch.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank vinder kunder trods hvidvasksag: "Der er intet i de her tal, der tyder på, at kunderne vender banken ryggen"

USA: Storbanker og industri trak i plus på dag uden sabelraslen fra handelskrig

Analyse: Danske Banks investorer står klar med det store bat

Trump skaber ny forvirring om russisk valgindblanding

Trump afviser at Rusland vil blande sig i valg

Ny TDC-melding: 50.000 kunder hentes hos konkurrent inden oktober

Danske Bank-boss om politianmeldelse: "Det tager vi til efterretning"

Strejke rammer op mod 100.000 Ryanair-passagerer

Kursklø til Danske Bank: 16 mia kr høvlet af markedsværdien