Sydbank om FLS: Svenske regnskaber peger på mere liv i sektoren igen
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
De svenske mineselskaber Atlas Copco og Sandvik viser med sine resultater for andet kvartal flotte vækstrater, og ifølge Sydbanks aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen er det et tegn på, at kunderne i mineindustrien igen er begyndt at røre på sig.

- Kunderne har fået udskudt at få service til de nye maskiner. Det er ligesom at have en bil, man ikke har råd til at få lavet service på, hvor man bare håber, den bliver ved med at køre.

- Men i mineindustrien ser vi nu resultaterne af det ophobede vedligeholdelsesbehov. De kan ikke trække den længere, så nu skal de have maskinerne serviceret og tingene fornyet, siger Mikkel Emil Jensen til Ritzau Finans.

Ifølge ham tegner det lyst for regnskabet for andet kvartal fra FLSmidth, der bliver offentliggjort i starten af august. Foruden væksten i mine- og servicedelen venter aktieanalytikeren også, at divisionen Product Companies vil vise både flot vækst og god indtjening.

- Både Sandvik og Atlas Copco melder om bedre aktivitetsniveau, selv om det stadig er lavt. Det kan være et tegn på, at udviklingen er ved at vende, siger Mikel Emil Jensen, der dog påpeger, at det først bliver i 2020 eller 2021, at det for alvor vil slå igennem, at der er gang i industrien igen, når man ser på de store projekter, siger Mikkel Emil Jensen.

SLØVT 2016 GIVER FLOTTE VÆKSTRATER

I andet kvartal har de to svenske selskaber Atlas Copco og Sandvik begge oplevet høje vækstrater. Atlas Copco havde en vækst i ordreindgangen på 26 pct., mens Sandvik havde en fremgang på 17 pct.

- De flotte vækstrater er delvist et resultat af, at 2016 var meget slemmere, end mineindustrien er vant til, så selskaberne har et ret nemt sammenligningsgrundlag, siger Mikkel Emil Jensen.

- I minedelen ved Sandvik var salget, ordreindtjeningen og omsætningen også bedre end ventet, hvor det ved Atlas Copco var værre end ventet. Det peger i hver sin retning, siger han.

FLSmidths regnskab for andet kvartal bliver fremlagt onsdag den 9. august.

Aktien i det danske ingeniørselskab stiger 1,3 pct. til 415,70 kr. mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fitness-komet: "Vi har nok brændt nallerne lidt på storbyen"

Aktiefesten, der fes ud: De amerikanske aktier lukker ugen, hvor de startede efter blodrød fredagshandel

Martin Thorborg: "Jeg kan bare huske, hvad der skete i år 2000, og jeg har en fandens dårlig mavefornemmelse efterhånden"

Privatjetten har fået en ny konge

Helle Ib: Det fosser ud af borgerlige kommunelommer - Ugens nedtur går til Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Milliardærs isenkræmmer i minus efter opkøb: "Det er krigsomkostninger"

Banknordik: Stilhed på markederne før regnskabsstorm

Mærsk skød fuld fart frem på ugens sidste handelsdag - Vestas og Bavarian sank til bunds

Boeing giver op i kampen mod den danske stat om fuld adgang til kampflypapirer