Telenor vinder 11.000 kunder i Danmark og løfter overskuddet
Foto: Ints Kalnins/Reuters
Virksomheder Af
Opdateret kl. 07.27 - Telenor har i andet kvartal haft fremgang på det danske marked, hvor teleselskabet har fået flere kunder ind i folden, mens besparelser trækker overskuddet i vejret.

Telenors danske forretning løftede i april, maj og juni driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, til 234 mio. norske kr. fra 136 mio. norske kr. i samme periode året før. Omsætningen steg 3 pct. og lød på 1288 mio. norske kr.

Teleselskabet vandt i kvartalet 11.000 mobilkunder i Danmark og har nu omkring 1,8 mio. kunder, viser regnskabet fra det norske teleselskab, som er offentliggjort mandag morgen.

"Vi følger vores plan med at fortsætte den stabile udvikling af vores kerneforretning, og jeg er derfor tilfreds med, at vi går frem på vores indtjening," siger Jesper Hansen, der er administrerende direktør hos Telenor Danmark, i en pressemeddelelse.

"Samtidig fastholder vi vores fokus på simplificering og effektivisering af vores virksomhed, så vi er bedst muligt rustet til at stå distancen på fremtidens telemarked og ikke mindst i et så konkurrencepræget marked som det danske," siger han.

Det europæiske telemarked er i øjeblikket midt i en stor omstillingsfase, da der fra 15. juni er trådt nye regler i kraft, der betyder, at teleselskaberne ikke længere må tage højere priser, når kunderne bruger deres telefoner i andre EU-lande - også kendt som roaming-afgifter.

Telenor kommenterer ikke ændringerne i forhold til det danske marked i regnskabet.

Telenor er det første af de fire store teleselskaber på det danske marked til at aflægge regnskab for andet kvartal. Teleselskabet 3 offentliggør regnskab 19. juli, Telia kommer med tal 20. juli, mens TDC er på banen 10. august.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Skuffelse i toppen sendte Nordea og Novozymes i bund

Europa: På nedtur efter amerikansk renteforhøjelse

Pandora: Hedgefond øger shortposition

DA raser over lønaftale - vi spiller hasard med vores konkurrenceevne

C25 på vej mod stort fald - Novozymes og bankaktier falder mest

Stor FLSmidth-kabale i organisationen: Ny ledelse på plads

Nordea-boss skal genvinde kunder efter års dødvande: Ikke én magisk løsning

LO-boss bakker op om brud på musketeraftale

Fem ejere forgyldt: Endnu et dansk robotfirma solgt i milliardhandel