Telenor vinder 11.000 kunder i Danmark og løfter overskuddet
Foto: Ints Kalnins/Reuters
Virksomheder Af
Opdateret kl. 07.27 - Telenor har i andet kvartal haft fremgang på det danske marked, hvor teleselskabet har fået flere kunder ind i folden, mens besparelser trækker overskuddet i vejret.

Telenors danske forretning løftede i april, maj og juni driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, til 234 mio. norske kr. fra 136 mio. norske kr. i samme periode året før. Omsætningen steg 3 pct. og lød på 1288 mio. norske kr.

Teleselskabet vandt i kvartalet 11.000 mobilkunder i Danmark og har nu omkring 1,8 mio. kunder, viser regnskabet fra det norske teleselskab, som er offentliggjort mandag morgen.

"Vi følger vores plan med at fortsætte den stabile udvikling af vores kerneforretning, og jeg er derfor tilfreds med, at vi går frem på vores indtjening," siger Jesper Hansen, der er administrerende direktør hos Telenor Danmark, i en pressemeddelelse.

"Samtidig fastholder vi vores fokus på simplificering og effektivisering af vores virksomhed, så vi er bedst muligt rustet til at stå distancen på fremtidens telemarked og ikke mindst i et så konkurrencepræget marked som det danske," siger han.

Det europæiske telemarked er i øjeblikket midt i en stor omstillingsfase, da der fra 15. juni er trådt nye regler i kraft, der betyder, at teleselskaberne ikke længere må tage højere priser, når kunderne bruger deres telefoner i andre EU-lande - også kendt som roaming-afgifter.

Telenor kommenterer ikke ændringerne i forhold til det danske marked i regnskabet.

Telenor er det første af de fire store teleselskaber på det danske marked til at aflægge regnskab for andet kvartal. Teleselskabet 3 offentliggør regnskab 19. juli, Telia kommer med tal 20. juli, mens TDC er på banen 10. august.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Milliardærfamilie bygger 150 arbejdspladser til folk med vilde ideer

Kongressen vil med nyt Rusland-udspil holde snor i Trump

Merete Riisagers gennemsnit var ikke nok til drømmestudiet

Hold øje med om kæresten snager i din personlige indbakke

Kronik: Guds-tjeneste - eller Fandens smilehuller

10 tips til at undgå kreditkortsvindel på ferien

Danskerne vælger større belåning af nye sommerhuse

Ekspert: Omstridt reform kan koste Polen stemmeret i EU

Michelin-kokkepar i evig jagt efter det bedste: "Til tider kunne jeg godt ønske vi kunne give slip"