Den danske stat investerer 30 mio kr i kinesisk mega-grisefarm
Foto: Olivier Hoslet/Scanpix
Virksomheder Af
Den danske stat investerer sammen med to kinesiske investorer  30 mio. kr. i opførelse af en kæmpestor grisefarm i Kina. 

Investeringen sker gennem Industrialiseringsfonden for U-landene IFUs landbrugsfond. Her afviser investeringsdirektør Anders Nellemose, at det kan skade danske kødvirksomheders milliardeksport til Kina, at danske skattekroner går til opbygning af lokal produktion af grise i Kina.

"I forvejen producerer kineserne selv næsten al det svinekød, der spises i Kina, og markedet er så gigantisk, at der fortsat vil være mulighed for at eksportere højkvalitetsprodukter fra eksempelvis Danmark til Kina," fastslår Nellemose.

Han understreger, at formålet med den statslige investering dels er at få et afkast, dels at sikre ordrer til danske leverandører af staldinventar, gyllehåndtering, ventilation osv.

"Den samlede investering i svinefarmen er på mere end 900 mio. kr., og der vil blive placeret ordrer i Danmark for et betragteligt beløb. Leverandører fra andre lande vil også være med, men en lang række kerneleverancer vil komme fra danske selskaber," understreger IFU-direktøren.

Farmen får i første omgang en produktion på 180.000 slagtegrise og udvides senere til det dobbelte. 

Farmen, der ligger i Heilongjiang  i det nordøstlige Kina, er designet af Danish Farm Design, som formentlig også får en mindre ejerandel af farmen via den ene af de to kinesiske investorer. Der er dels en privat, dels en statslig kinesisk investor.

Danish farm Design skal også stille med ledelsen af farmen, der allerede sidst i august får de første grise sat ind.

"Denne investering er et godt eksempel på, at IFUs Danish Agribusiness Fund med sine investeringer kan medvirke til at bane vejen for eksport af danske produkter, teknologi og knowhow," siger Anders Nellemose, der er IFUs medlem af bestyrelsen i selskabet i Heilongjiang.

IFU er i forvejen involveret i et andet stort griseprojekt i Kina, Scandinavian Farms, som også er dansk ledet og anvender dansk udstyr, genetik osv. 

Her er bl. a. familien bag grovfoderproducenten Brdr. Ewers og ejeren af staldinventarselskabet Skiold, Henrik Hougaard, blandt investorerne sammen med IFU.

Det er seks år siden spaden blev sat i jorden til Scandinavian Farms, som nu producerer 350.000 slagtesvin årligt. Der er planer om kraftig vækst til over en halv mio. grise næste år.


Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Orphazyme klar til børsnotering: Vil sælge aktier for 600 mio

Trængt Top-Toy skifter markant ud i ledelsen

I tvivl om julegaven til dine børn? Giv dem en pensionsopsparing

Kristian Jensen: Det tog måneder at få et møde om Postnord

USA-aktier går i rødt: Varmer op til vild uge

Nationalbanken: Bitcoins ligner glasperler

DF:"Svenskerne har tørret os ligeså slemt som i 1658"

Analyse: Nogen der har en pels til Moberg?

Ny it-boss hos Bankdata klar til kamp mod og med Apple