Lukket have giver Tivoli million-underskud
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret kl. 16.33 - Tivoli kom som sædvanlig ud af første kvartal, hvor haven holder lukket, med underskud. Det skriver Ritzau Finans.

Kvartalet er ifølge selskabets økonomidirektør, Andreas Morthorst, præget af et historisk højt investeringsniveau.

"Der er foretaget store investeringer, blandt andet opførelsen af Tivoli Hjørnet, Orangeriet og udviklingen af virtual reality i Dæmonen," siger Andreas Morthorst efter offentliggørelsen af regnskabet.

"Herudover er der investeret i en række restaurantnyheder og en række forskønnelser af Tivoli i form af haveanlæg, belægninger og ikke mindst de nye lamper, Little Sun Light Swarm," siger han.

Regnskabet bød på et underskud før skat på 74,6 millioner kroner mod et underskud på 73,0 millioner kroner i samme periode sidste år.

De samlede indtægter er endvidere opgjort til 84,1 millioner kroner sammenlignet med 86,4 millioner kroner i første kvartal sidste år. Det svarer til et fald på tre procent.

"Resultatet for perioden, er i lighed med sidste år et underskud, da haven er lukket. Resultatet er i hovedtræk på niveau med sidste år, og i overensstemmelse med forventningerne," siger Andreas Morthorst.

Tivoli fastholder da også forventningerne til hele 2017. Her venter selskabet en lidt lavere omsætning end i 2016, hvor den lå på 945,2 millioner kroner.

/ritzau/

Anbefalet



Forsiden lige nu


Lindegaard bygger videre på gigamandens livsværk

Danske Banks topchef rammer langt over mål

Amerikanske aktier falder efter en dag med skuffende BNP-tal

Nummer fire ved fransk valg afviser at bakke op om Macron

Trump vil bore efter olie og gas i havet

Det gik du glip af: Danske Bank-aktien tæt på niveau fra 2007 - kan den fortsætte?

Danske Bank sikrede fem på stribe for C20 Cap

Mistanke om gæring: Coop trækker 12 ton ketchup tilbage

Banker røg i begge retninger i europæiske markeder