Vestas fik klart flere ordrer end konkurrenterne i første kvartal
Virksomheder Af
Vestas var i første kvartal topscorer blandt de store vindmølleproducenter på antallet af annoncerede faste og ubetingede ordrer.

I alt havde Vestas' ordrer en samlet kapacitet på 1,3 gigawatt (GW), og det var dermed en del bedre end Gamesa på andenpladsen, der annoncerede ordrer på samlet 0,8 GW, skriver Bloomberg Intelligence.

Vestas' ordreindgang var 25 pct. lavere end i samme kvartal året før, men det skal ses i sammenhæng med, at der generelt i kvartalet var et markant fald i antallet af annoncerede vindmølleordrer.

I forhold til første kvartal for et år siden faldt antallet af ordrer på globalt plan med 27 pct. ifølge Bloomberg Intelligence.

Særligt i Europa stod det sløjt til, da antallet af annoncerede ordrer faldt med 63 pct. til 0,9 GW, mens der i USA var en fremgang på 29 pct. til 1,1 GW.

Størstedelen af Vestas' ordrer faldt da også i USA - nemlig 0,8 GW - mens 0,3 GW-ordrer blev underskrevet i Kina.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

Rolls-Royce Cullinan bremser selv for zebraer og den slags

Hvis Italien går planken ud øges risikoen for at gældskrisen vækkes til live

Vancouver er mangfoldig og mageløs

Den nye Touareg kører som en stor Audi

"Mange spørger mig, hvorfor jeg ikke flytter til København"

Tre kulturoplevelser på Copenhagen Art Week

Kronik: Kan din virksomhed stå distancen?

Superiværksætterne: To tips til at træffe hurtige beslutninger, når opstartvirksomheden får en større organisation