Genmab-boss: Priserne på kræftmidler vil komme under pres
Foto: Erik Refner/Scanpix
Virksomheder Af
Priserne på kræftmidler vil næsten med sikkerhed komme under pres i de kommende år, vurderer Genmabs topchef, Jan van de Winkel, der ser det som en naturlig konsekvens af, at der kommer stadigt bedre kræftmidler på markedet.

Og selv om prispresset helt sikkert også vil ramme Genmab, er biotekselskabet godt rustet, mener Jan van de Winkel.

"Jeg tror helt sikkert, at prisniveauet vil ændre sig. For vi får bedre og bedre lægemidler, og i mere end 90 pct. af kræftpatienterne bruges lægemidler i kombinationsbehandling. Det betyder, at priserne vil summe op for samfundet," siger Jan van de Winkel under et pressearrangement.

Han peger desuden på, at tendensen går mod, at lægerne til kræftpatienternes bedste behandler deres tumorer i længere og længere tid, og at omkostningerne for samfundet også af den grund øges.

"Så jeg tror, at vi vil se nye prismodeller i fremtiden. Og ja, det vil også ramme Genmabs lægemidler. Men den gode ting er, at vi kun fokusere på lægemidler, der er væsentligt bedre end den gyldne standard på markedet. Så jeg vil mene, at det vil ramme os mindre end de lægemidler, der er lidt bedre eller på niveau med andre lægemidler. De vil blive meget mere påvirkede af prispres," siger Jan van de Winkel.

Genmab-direktøren mener desuden, at selskabets partner - det Johnson & Johnson-ejede Janssen Biotech - allerede har sat en konkurrencedygtig pris på Darzalex sammenlignet med andre stoffer mod knoglemarvskræft.

Da Darzalex blev lanceret i USA skete det til en listepris fastsat til 5850 dollar (cirka 40.000 kr.) per behandling. Med 23 anbefalede behandlinger løber den samlede pris i det første år op i 134.550 dollar.

Tallet er dog opgjort før eventuelle rabatter, som sygekasserne forhandler hjem. Desuden falder prisen året efter til omkring 76.000 dollar, da patienten her kan nøjes med 13 behandlinger.

Priser på kræftmidler som Pomalyst og Kyprolis lå i forbindelse med lanceringen af Darzalex på 147.302 dollar og 114.000 dollar om året ved lanceringen.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Merkel ønsker valg hvis alternativet er mindretalsregering

København ude af kapløb om lægemiddelagentur

Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Aktier: Novo steg på forventning - Vestas ned på usikkerhed

Analyse: Aktierne vil fortsætte op -sådan får du et godt afkast i 2018

Milano, København og Amsterdam slås om EU's lægemiddelagentur

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas