EU godkender milliardsalg af stor dansk vingeproducent
Foto: Morten Germund/Scanpix
Virksomheder Af
EU-Kommissionen har godkendt milliardsalget af den danske vindmøllevinge-virksomhed LM Wind Power.

Dermed kan det amerikanske selskab General Electric overtage LM Wind Power uden betingelser.

Det oplyser kommissionen i en pressemeddelelse mandag.

"Kommissionen konkluderede, at den fusionerede enhed fortsat vil komme til at stå over for en effektiv konkurrence i Europa," fremgår det i pressemeddelelsen.

LM Group Holding solgte sin vinddivision, LM Wind Power Holding, til General Electric, der producerer land- og havvindmøller, i oktober.

Men inden salget kunne godkendes, lavede kommissionen en markedsundersøgelse.

Her ville man undersøge, hvilke virkninger overtagelsen ville få både på det forudgående marked for produktion og salg af vindmøllevinger og på det efterfølgende marked for produktion og salg af land- og havvindmøller.

Ud fra undersøgelsen har kommissionen konkluderet, at fusionen ikke vil skabe konkurrenceproblemer.

"GE vil ikke være i stand til at øve nogen større indflydelse på markedet for vindmøllevinger, især ikke fordi konkurrerende vingeproducenter fortsat vil have adgang til andre vindmølleproducenter end GE," lyder begrundelsen fra kommissionen.

Derudover har EU-Kommissionen vurderet, at GE stadig vil være udsat for hård konkurrence på vindmøllemarkedet fra andre store vindmølleproducenter.

Handlen indbringer de nuværende ejere af LM Wind Power, den europæiske kapitalfond Doughty Hanson, 1,5 mia, euro - eller knap 11,2 mia. kr.

LM Wind Power har i dag over 6500 ansatte i otte lande: USA, Canada, Kina, Indien, Brasilien, Spanien, Polen og Danmark.

LM Wind Power er verdens største uafhængige producent af vindmøllevinger.

Virksomheden har selv oplyst tidligere, at omkring hver femte vindmølle i verden har vinger fra LM Wind Power.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Før aftenens brag: Sådan fordeles milliarderne i Champions League

Genmab stopper forsøg: Analytiker spår aktiefald mandag

Vil du lease en dyr bil? Så se dig godt for

Nord- og Sydkoreas ledere mødes for at drøfte Trump-topmøde

Helle Ib: Nu opgiver de igen - endnu en reform

Skal du leje sommerhuset ud selv eller gennem et bureau?

Moody's overvejer at sænke Italiens kreditvurdering

S frygter it-koks med ny erhvervsplatform: "Vi er meget bekymrede"

Genmabs amerikanske partner dropper to forsøg med kræftmedicin