Formand for bycykelfond trækker sig: "Vi står i et kæmpe vadested"
Nikolaj Bøgh, formand for By- og Pendlercykel Fonden.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret med kommentar fra Nikolaj Bøgh kl. 17.00 - Formanden for den københavnske By- og Pendlercykel Fonden, Nikolaj Bøgh, har trukket sig som formand. Det skriver Finans

Ifølge mediet er det bestyrelsesmedlem Niels E. Bjerrum, der oplyser, at  Nikolaj Bøgh valgt at trække sig. Det sker efter Finans har afsløret en række private SMS-beskeder mellem Nikolaj Bøgh og Torben Aagaard, der er direktør hos bycykelselskabet Gobike, der gik konkurs i sidste uge. 

Nikolaj Bøgh bekræfter over for Børsen, at han har valgt at stoppe som formand. 

"Det har været et tumultarisk forløb internt og eksternt. Der har været forskelligt syn på strategien og det har efterladt problemer i samarbejdet. Vi har været lidt uenige om, hvordan vi skulle håndtere Gobikes dårlige økonomi. Det er endt med, at selskabet er gået konkurs og jeg havde troet lidt længere end andre på, at det kunne lykkedes," siger han til Børsen. 

Fonden har været i søgelyset den seneste tid efter en strid med selskabet Gobike, der driver 1800 bycykler via datterselskabet Bikeshare på vegne af By- og Pendlercykel Fonden.

Gobike gik konkurs, da Fonden afviste den redningsplan, som Gobike fremlagde. 

Formandsskiftet træder i kraft med øjeblikkelig virkning og Nikolaj Bøgh forlader fonden helt, fortæller han. Den nye formand bliver Niels E. Bjerrum, skriver Finans. 

"Vi står i et kæmpe vadested, hvor der er en stor opgave med at redde cykeldriften og det kan ikke nytte, at vi har interne uenigheder og mistillid. Så må nogen tage konsekvensen af det, og det er så mig. Det har jeg det egentlig rimelig okay med," siger han. 

Ifølge Nikolaj Bøgh ender det formentlig med, at fonden overtager ejerskabet af Bikeshare og kører cyklerne videre.

"Det er nok den eneste mulige løsning som udviklingen har været," siger han.
Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Netbutikker raser: Konkurrenter fra Kina får unfair postrabat

Mybanker-stifter gør klar til salg og jagter ny millionbiks

Amerikanske aktier: Rekordstriben slutter med tæsk til Twitter

Byggemand forlod BIG - og så blev han stor

Ronaldo sparker Munin Sports til succes

Ved du ikke så meget om, hvad bitcoin er? Læs med her:

Startup får millioner i kamp mod mobilstråling

Varde jagter arbejdskraft i Sydeuropa

Novos Victoza får grønt lys af EU til hjerte-kar-behandling