Virksomheder Af
Der er omvæltninger i gang i det pressede marked for borerigge, hvor også A.P. Møller-Mærsks Maersk Drilling mærker de trange kår for tiden.

Borr Drilling, et nystartet norsk selskab, har dog kastet sin kærlighed på sektoren og investerer nu et milliardbeløb i en flåde af rigge.

Borr vil nemlig købe 15 rigge ejet af giganten Transocean, der har hjemme i Schweiz, i en handel til i alt 1,35 mia. dollar (9,3 mia. kr.).

Der er tale om ti eksisterende jack-up-rigge og fem nye på vej fra værftet Keppel Fels i Singapore. Gruppen udgør samtidig hele Transoceans portefølje af jack-up-rigge, der bruges til boringer på relativt lavt vand - typisk under 250 meters dybde - eksempelvis i Nordsøen. Transocean har derefter 50 flydende rigge og boreskibe, til brug på dybere vand, tilbage i flåden.

Fem af riggene er dog i øjeblikket lagt op, da der er mangel på arbejde til dem i branchen, og tre af de andre har kontraktudløb inden for de kommende måneder. De sidste to skal arbejde til henholdsvis marts og oktober 2018 for Chevron i Thailand.

Borr Drilling blev startet i 2016 og har indtil videre en flåde på kun to jack-up-rigge. Selskabet har annonceret en fulddækket emission på 800 mio. dollar, hvoraf en bid vil blive tilbudt nye investorer, for at dække omkostningerne til købet af Transocean-riggene.

Maersk Drilling har en flåde på 16 jack-up-rigge, som dog for det meste er mere avanceret end Transocean-porteføljen og kan arbejde på dybere vand og i mere barskt vejr. Opbremsningen i branchen har gjort, at fem af dem i øjeblikket står uden arbejde, og yderligere to står til at blive arbejdsløse i løbet af 2017. Derudover ejer Maersk Drilling fire flydere og fire boreskibe, hvoraf i alt tre står uden arbejde for tiden.

/ritzau/FINANS


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



TV'et er hjemmets nye kamæleon

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Coloplast og Mærsk topper liste over selskaber brugt til udbyttefusk

Onsdagens aktier: Trump-kommentar trykkede Vestas

Topfolk flygter fra børsfiaskoen Ominto: Bestyrelsen trækker sig med øjeblikkelig virkning

Vingeskudt børsbaby efter aktiehug: "Vores tal taler et tydeligt sprog"

Netcompany-ejer: "Jeg ser ikke noget fundamentalt, som skulle ændre den rejse, de har været på"

Sådan pumpede udenlandske svindlere 12,7 mia ud af statskassen

Danish Fashion Institute lægges helt om: Fokus på global bæredygtighed i modesektoren

Ekspert om børsnotering af Netcompany: Værdiansættelsen er for høj - men jeg investerer

Medstifter og storinvestor i Genmab: Risikobilledet i investorernes øjne har ændret sig