Ubers næstkommanderende smækker med døren under mediestorm
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Uber-topchef Travis Kalanick skal have ny co-driver.

Det er firmapræsident Jeff Jones, der har sagt op, mindre end syv måneder efter at han kom til.

Jones rangerede lige under Kalanick.

Dermed forlader endnu en chef kørselstjenesten, der de seneste måneder har været i kraftig modvind.

"Vi vil gerne takke Jeff for de syv måneder, han tilbragte i firmaet. Vi ønsker ham lykke til i fremtiden," skriver Uber i en pressemeddelelse.

Jones er blot den seneste fra det øverste cheflag i den amerikanske virksomhed, der tjekker ud.

I februar fik en udviklingschef sparket, efter at han var blevet beskyldt for sexchikane i sit tidligere job hos Googles moderselskab, Alphabet.

I slutningen af februar lagde Bloomberg en video på nettet af topchef Travis Kalanick, der skældte en Uber-chauffør voldsomt ud. Det skete, fordi chaufføren havde beklaget sig over, at Uber har skåret i førernes takster.

Sagen faldt sammen med, at en tidligere ansat publicerede en blog, der beskrev Uber som en arbejdsplads, hvor sexchikane var helt normalt.

Bloggen vakte furore og førte til en intern undersøgelse af forholdene i firmaet.

Tidligere i marts måtte Uber tage afsked med viceproduktchef Ed Baker og Charlie Miller, firmaets profilerede sikkerhedsudvikler. Begge sagde op.

Uber har desuden indrømmet, at det har brugt teknologi, der har til formål at begrænse myndigheders kontrol med appen i byer, hvor Uber er ulovligt.

Firmaet er også blevet sagsøgt, fordi det ifølge Alphabet har stjålet teknologi til selvkørende biler.

Jeff Jones var ansvarlig for størstedelen af Ubers verdensomspændende aktiviteter. Deriblandt rekruttering af chauffører, marketing og kundetilfredshed.

/ritzau/Reuters



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Frygten for en ny korrektion er reel mener tekniske analytikere: "Jeg tror ikke, stormen er redet helt af"

Startede som "lille snothvalp fra Jylland." I dag er han chef for flere tusinde

Trump vil møde Oprah Winfrey i præsidentvalg: "Så kan hun blive udstillet og besejret som alle de andre"

Briter har ti dage til at bruge 18,5 milliarder kroner

Rentestigning forude: Med overset fif kan du sidde billigere

Danske Bank: Du kan stadig nå at hoppe på aktie-toget

Per Hansen: Der skal mere fart på kedlerne hos Mærsk

Novo Nordisk stævnet for mafiametoder i USA

Kåre Schultz: Først i 2020 vil Tevas overskud stige klart