Vestas-rival skærer ned i Danmark: Fyrer 150 ansatte i Aalborg
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Siemens Wind Power skærer sin danske forretning til. 

Den tyske gigant varsler en større fyringsrunde på fabrikken i Aalborg, hvor i alt 150 stillinger ud af 2241 vil blive nedlagt. Det skriver Nordjyske.dk. 

Den ene halvdel af medarbejderne vil blive afskediget med virkning fra 1. februar, mens den anden halvdel stempler ud den 1. april. 

Ifølge Nordjyske oplyser Siemens i en meddelelse, at man med nedskæringerne ønsker "at forblive omkostningskonkurrencedygtigt på det globale vindmarked". 

Siemens Wind Power er landets næststørste vindmølleproducent efter Vestas. 

Mens sidstnævnte siden den store turn around i 2012 for alvor har fået gang i indtjeningen, styrtbløder Siemens danske forretningsben. I regnskabsåret 2014/15 tabte den 972,6 mio. kr. efter skat, hvilket udhulede egenkapitalen og bankede den ned i -342 mio. kr. 

Opdateres

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste