Danske Bank: Ikke overraskende at advokater vil tjene på forsmåede investorer
Både finansdirektør Jesper Brandgaard og tidligere topchef Lars Rebien Sørensen er stævnet af en amerikanske pensionsfond
Foto: Scanpix/Niels Meilvang
Virksomheder Af
At Novo Nordisk og dens topledelse sagsøges af en amerikanske pensionskasse rejser ikke bekymrende miner hos medicinalanalytiker Martin Parkhøi, selv om søgsmålet også inkluderer anklager mod finansdirektør Jesper Brandgaard og tidligere topchef Lars Rebien Sørensen, der ifølge stævningen har vildledt investorerne og tegnet et falsk billede af diabeteskoncernens økonomiske situation.

"Man bliver ikke overrasket over at nogle amerikanske advokater prøver at tjene penge på forsmåede investorer. Det er set før, men om de kan påvise, at Novo Nordisk har handlet i ond tro, betvivler jeg ret stærkt," siger Martin Parkhøi.

Han vurderer derfor, at nyheden om stævningen i USA hurtigt vil blive gårsdagens nyheder i aktiemarkedet, hvor man har nok at se til med Donald Trumps udtalelser om udgifterne til medicin i USA.

Vildledte aktiemarkedet

Pensionsfonden Leigh County Employees' Retirement System hæfter sig ved, at Novo Nordisk gentagne gange har udstukket vækstmål for salg og indtjening i perioden 30. april 2015 til 27. oktober 2016. Mål som siden blev nedjusteret. Ifølge pensionskassen fordi, at topledelsen vildledte investorerne.

"Disse udsagn og lignende udtalelser udgivet i perioden var falske og vildledende," mener pensionsfonden i søgsmålet, der peger på, at Novo Nordisks oplysninger til aktiemarkedet var oppustede og et resultat af prisaftaler med konkurrenterne.

Anklage tager fejl

Martin Parkhøi mener til gengæld, at pensionsfonden i den anklage tager fejl, da ledelsen i Novo Nordisk ikke kunne informere anderledes end den gjorde.

"Novo Nordisk har ikke misinformeret markedet, men har ikke været i stand til at se hvor stor effekten var før end 2017 prisforhandlingerne var afsluttet," siger Martin Parkhøi.

Den forklaring lægger sig opad forklaringen fra Lars Rebien Sørensen, der tidligere har udtalt, at ledelsen ikke kendte til prispressets omfang i USA, før end forhandlingerne med de store medicinindkøbsorganisationer i USA var overstået i sommeren 2016.






Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Karakterer er en adgangsbillet - derefter betyder de ingenting"

BRF-boss spår kundehøst med nye realkreditanbefalinger

V10-skrigeren koster nu over 5 mio. kr.

Ekstreme oplevelser på verdens koldeste kontinent

USA: Trumps fyring af chefstrateg hjalp aktiekurser på vej

Triumf til en fornem franskmand

"Lige siden jeg var lille dreng i Christiansfeld har jeg altid været i gang med at skabe og bygge ting op"

Første test: Audi SQ5 cruiser ubesværet med 200 km/t

Støjberg: Du bliver aldrig dansker, hvis du lyver for os