Telenor skubber ni direktører ud af koncernledelsen
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den norske telegigant Telenor forenkler sin struktur, og det betyder blandt andet, at ni direktører ikke længere skal være en del af den øverste koncernledelse.

Telenor vil fremover være organiseret i fire forretningsenheder med fokus på Skandinavien, Central- og Østeuropa samt henholdsvis modne og nye markeder i Asien, oplyser det norske selskab torsdag morgen.

Tidligere har direktørerne for de enkelte markeder siddet med i ledelsen. De fire nye enheder vil hver især have en direktør, som er en del af ledelsen og skal referere til topchefen, Sigve Brekke.

Den nye struktur betyder samtidig, at ni landechefer glider ud af koncernledelsen. Det gælder blandt andre Jesper Hansen, der er direktør for Telenors danske forretning.

- Med ændringerne i dag tager vi et nyt skridt i retning mod at blive et globalt selskab, der bedre kan udnytte storskalafordele og styrke innovationskraften, siger topchef Sigve Brekke i en skriftlig kommentar.

/ritzau/FINANS

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


DF: Sidste chance for Løkkes håndværkerløfte

Postnord skal under kærlig behandling af privatiseringshøg

Danskejet hospital rider på rumænsk vækstbølge

USA: Happy Meals og mineudstyr sender aktieindeks i rekord - Google dykker

Republikanerne får ny chance til at stoppe Obamacare

Konsulent droppede jobbet - fuld fart på fintech-eventyr

Hedgefond satser millioner på kurstæsk til Pandora

DEBAT: Stor ros til Joachim B. Olsen

Leasing-direktør ser muligheder i stærkt voksende marked for delebiler