Nintendo-aktier dykker efter lunken Pokémon-indtjening
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Aktierne i den japanske spilgigant Nintendo dykker med 18 procent, efter at børsen i Tokyo er åbnet mandag. Det sker, efter at firmaet har oplyst, at det ikke henter synderlig indtjening fra sit monsterhit - mobilspillet Pokémon GO.

Efter markedernes lukning fredag oplyste Nintendo, at det ikke havde nogen plan om at justere forventningerne til dets årlige indkomst trods den verdensomspændende Pokémon-succes.

Nintendo sagde også, at det allerede havde indregnet det forventelige overskud fra dets Pokémon GO Plus-armbånd, der alarmerer monster-jægerne, hvis der er en nærliggende pokémon.

Over hele verden spiller folk ellers Pokémon GO, der i dagene efter udgivelsen fik Nintendos markedsværdi til at stige med 7,5 milliarder dollar.

Nintendo oplyser, at firmaets filial Pokémon Company modtager både licensindtjening og betalinger fra Pokémon GO-udvikleren Niantic Inc., og det betyder, at Nintendo kun får en beskeden profit ved megahittet.

Selv om japanske Nintendo ejer 32 procent af Pokémon Company, er firmaets indtjening på de små monstre altså begrænset. Firmaet fremlægger sine kvartalsindtjeninger onsdag.

Fænomenet Pokémon GO har resulteret i massive investeringer i Nintendos aktier.

Selv med mandagens fald er firmaets aktier steget med mere end 60 procent, sammenlignet med niveauet før Pokémon GO blev lanceret i USA, Australien og New Zealand 6. juli.

Appen var efter få dage blevet downloadet på flere mobiltelefoner end både det sociale medie Twitter og dating-appen Tinder.

Pokémon blev verdenskendt i midten af 1990'erne, hvor et videospil blev lanceret. Der findes også spillekort og animationsfilm. I universet lever mennesker side om side med pokémoner.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"De smadrede mit ry på forsiden af alle aviserne. Selv mine allerbedste venner ville ikke låne mig penge"

Black Friday sendte Jeff Bezos over 100 mia dollar mærket

Hackere rammer Dansk Supermarked på stor shoppedag

Black Friday: Nets melder om stigning på 40 pct. i forhold til sidste år

Dansk "finanspirat" lagde 500 dollar i Bitcoin i 2011: Har lige købt hus til 22 mio kr

EU-præsident til briterne: Nu er der kun ti dage tilbage

Black Friday har været vild: "Det bliver endnu vildere i aften"

Aktier: Amerikanerne fejrede Black Friday med stigende aktiekurser

Nordea advarer: Batterimangel kan ramme bilkæmpers elektriske sats