Tre vindere af Københavns Erhvervspris
Innovationsvirksomhedens Infusers topchef Lars Nannerup (th) får overrakt trofæet - der er lavet af beton - af teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Foto: PR
Virksomheder Af
Innovation, design og service løb med opmærksomheden på Københavns Rådhus i dag, da Københavns Erhvervspris blev uddelt. 

Innovationsvirksomheden Infuser, tegnestuen SLA og servicevirksomheden KHRS vandt den erhvervspris, som Københavns Kommune lancerede i foråret i bestræbelserne på at sætte fokus på vækst, innovation, miljø og socialt ansvar i byen.

Innovationsvirksomheden Infuser vinder kategorien 'innovation'. Dommerkomiteen lagde vægt på, at Infuser har skabt en meget innovativ luftrensningsteknologi, som har potentiale til at forbedre luftkvaliteten ikke bare i København, men over hele verden.

Tegnestuen SLA vinder kategorien 'attraktiv by'. Her lagde dommerne vægt på, at SLA igennem de sidste 20 år har sat sit markante præg på byrummene i København. Bl.a. med Klimakvarteret på ydre Østerbro, som været med til at sætte København på det internationale landkort som foregangseksempel på klimaprojekter.

Servicevirksomheden KHRS vinder kategorien 'miljø og socialt ansvar'. KHRS har ifølge dommerne haft succes med at skabe arbejdspladser for personer, som er langt fra arbejdsmarkedet og samtidig har formået at skabe en stærk forretning og en mangfoldig arbejdsplads.

"I København skal vi blive endnu bedre til at skabe nye jobs og tiltrække udenlandske investeringer - og det bidrager vinderne på fornemste vis med," siger overborgmester Frank Jensen (S).

De tre vindere får tilbudt en plads i Københavns Erhvervsråd for en etårig periode, hvor virksomhederne har mulighed for at inspirere de øvrige medlemmer i rådet og medvirke til udviklingen af Københavns erhvervspolitik.  
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Prisfest på markedet for projektlejligheder - stiger med over 20 pct.

Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

"De klassiske luksusmarkører er tilbage"

Uro skaber kæmpe prisfald på det tyrkiske ferieboligmarked

Det holder investeringsøkonomen øje med mandag

Catalansk leder til regering: Værste angreb siden Franco

Postkort fra Wall Street: Bare fordi man er paranoid...

Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden