Medicinalkæmpe anklages for systematisk bestikkelse
Novartis' hovedkontor i Basel, Schweiz.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Et af verdens største medicinalselskaber, schweiziske Novartis, er under anklage i USA for at have bestukket tusinder af læger med dyre middage og arrangementer for at få dem til at udskrive selskabets medicin mod hjerte-kar-sygdomme.

Det skriver Bloomberg News.

Anklagemyndigheden har ifølge nyhedsmediet krævet, at Novartis fremlægger informationer om 80.000 arrangementer, der mistænkes for at have været undskyldninger for at bestikke lægerne.

Medicinalselskaber har siden tidernes morgen betalt for konferencer, foredrag og efteruddannelse for læger, hvilket er lovligt.

Novartis er dog under anklage for, at arrangementerne ingen uddannelsesmæssig værdi har haft, men blot har været en undskyldning for at påvirke lægerne.

"De efterspurgte dokumenter går til kernen i sagen: Om der blev uddelt uddannelsesmateriale til disse arrangementer, hvor meget der brugt på måltider og talehonorarer og - måske vigtigst - om disse arrangementer overhovedet har fundet sted," skriver anklagemyndigheden ifølge Bloomberg News.

Sagen er opstået, efter at en såkaldt whistleblower har gjort myndighederne opmærksomme på potentielt fusk.

Hvis Novartis har fået læger til at udskrive dyrere medicin ved at betale dem falske honorarer for taler og dyre middage, kan det have kostet den amerikanske stat et trecifret millionbeløb i dollar.

Ifølge Propublicas analyse af den amerikanske regerings tal for medicinalselskabers betalinger til læger, betalte Novartis i 2014 31,7 millioner dollar - 211 millioner kroner - til 56.568 forskellige læger i USA for taler, konsulentbistand og andet.

Novo Nordisks amerikanske datterselskab, Novo Nordisk Inc., betalte i samme periode 35,5 millioner dollar til amerikanske læger.

Samlet betalte hele sektoren 3,5 milliarder dollar, 23,4 milliarder kroner, til 684.915 amerikanske læger.

/ritzau/

Anbefalet



Forsiden lige nu


Lars Tvede: Vi sår frøene i Danmark men lader andre høste gevinsterne

Nordea mister fortsat kunder: Vi investerer massivt for at stoppe afgang

Casper von Koskull: Flytteplaner måske på plads inden sommer

Kilde: Le Pen mistænkes for misbrug af 37 millioner kroner

ATP leverer bedste afkast i fem år - formuen skrumper en smule

Aktier: Dong som bundprop i rødt marked

Deutsche Bank: Brexit kan flytte 4000 job fra Storbritannien

Nyt lobbyistbryllup: Investeringsfonde og banker knyttes tættere sammen

Forår i dansk økonomi? Industri i plus for første gang i tre år