Novozymes-partner søger nye samarbejder med tyske giganter
Billede fra 2014. Kerry Preete, koncerndirektør med ansvar for global strategi i Monsanto, og Thomas Videbæk, koncerndirektør med ansvar for new business, hos Novozymes.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Efter at have tabt kampen om Syngenta, er Monsanto begyndt at undersøge muligheden for at indgå handler med de to tyske koncerner BASF og Bayer i et forsøg på styrke sin position på afgrødemarkedet. Det sker i en tid, hvor der er konsolidering i industrien.

Det meddeler kilder med indblik i forløbet til Bloomberg News.

Monsanto har angiveligt nærmet sig BASF med tilbud om at købe den tyske kemikæmpes forretning for forskning inden for afgrøder. Samtidig foreslår den amerikanske koncern et partnerskab. Ifølge Bloomberg News' kilder er der dog endnu ikke opnået enighed mellem de to selskaber.

Amerikanske Monsanto er samtidig i samtale med den tyske medicinalgigant Bayer om at opkøbe aktiver og at indgå i joint ventures. Chefer fra de to selskaber har fornyeligt afholdt møder i Chicago ifølge Bloomberg News' kilder. Omdrejningspunktet for samtalerne har angiveligt været opkøb af to divisioner for forskning inden for afgrøder fra Bayer, herunder Bayers bomuldsenhed.

Ifølge Reuters sent fredag er Monsnanto villig til at byde 30 mia. dollar, svarende til knap 200 mia. kr., for Bayers division for afgrøder. Bayer har ifølge nyhedsbureauet dog ikke på nuværende tidspunkt planer om at sælge den.

Sidste efterår tilbød amerikanske Monsanto at købe Syngenta, men opgav i august efter ikke at have fået opbakning fra Syngentas bestyrelse.

Monsantos sidste bud var 470 schweizerfranc per aktie. Men ifølge Bloomberg News fandt Syngenta ikke det forhøjede bud tilfredsstillende. Og så trak det amerikanske selskab følehornene til sig.

Af Novozymes' seneste regnskab fremgik det, at den danskes enzymkoncerns forretningsområde landbrug og foder havde en god afslutning på året, og netop den division og samarbejdet med amerikanske Monsanto bliver en væsentlig faktor i forhold til at nå vækstforventningerne i de kommende år for danske Novozymes, lød vurdering på daværende tidspunkt fra Sydbank.

Monsanto-aktien steg med 0,1 pct. til 93,01 dollar i fredagens handel.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Stor kamp om andelsboligkunderne

Sponsoreret af
Mybanker

Forsiden lige nu


Aktie-status: FLSmidth får stryg og tager bunden i C20

Helge Larsen: Derfor har jeg købt massivt op i Fingerprint

73-årig hyrer en hjemløs, bygger en trappe og sparer Toronto 325.000 kr

Goldman: Sådan bruger vi folks kreditkortdata til at investere

Svensk Fingerprint-analytiker: Derfor banker aktien i vejret

Trump vil vide om han kan benåde sig selv i Rusland-undersøgelse

Citi tvivler på at kapitalfonde kan gøre Nets til en guldgrube

Aktie-overblik: FLS falder efter finsk nyt - Nets fortsætter op

Væksten i Nordkorea er den højeste i 17 år