IMF: Kvinder i ledelsen giver større profit
Foto: Colourbox
Virksomheder Af
Er man som virksomhedsejer utilfreds med indtjeningen, er der tilsyneladende en nem løsning på problemet: Bare få nogle flere kvinder ind i ledelsen.

Det er konklusionen på en stor undersøgelse fra Den Internationale Valutafond (IMF) omfattende tusindvis af europæiske virksomheder.

IMF har ifølge Berlingske analyseret to millioner virksomheder i 34 europæiske lande og når frem til, at virksomheder med flere kvinder i direktion og bestyrelse er mere lønsomme.

Forskergruppen, heriblandt den danske økonom Lone Christiansen, har undersøgt effekten af kvinder i topledelsen på en række indtjeningsparametre.

"På alle målepunkter performer de virksomheder bedre, som har flere kvinder blandt beslutningstagerne", siger hun til Berlingske.

Konkret viser undersøgelsen, at hvis én mand i det øverste ledelseslag udskiftes med en kvinde, så er virksomhedens lønsomhed op til otte procent bedre.

Sammenhængen mellem indtjening og kvinder i topledelsen har været debatteret før, og forskere er tidligere kommet frem til andre konklusioner end den, som IMF nu fremlægger.

Valutafondens undersøgelse leverer ifølge Berlingske heller ikke svar på, om det er kvinderne i topledelserne, der kan tage æren for de bedre resultater i de virksomheder, de er ansat i, eller om det skyldes, at lønsomme virksomheder simpelthen er bedre til at tiltrække kvindelige topchefer.

Maj-Britt Poulsen, administrerende direktør for den danske afdeling af det globale konsulentfirma Boston Consulting Group, er overbevist om, at konklusionerne i IMF-rapporten holder vand.

"Det handler i bund og grund om, at man skal udnytte hele talentporteføljen i en virksomhed, når der ved ledelsesbordet skal løses problemer. Og er kvinderne der ikke, så får virksomhederne ikke belyst alle vinkler", siger hun til Berlingske.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Skønhederne og udyrene

"Har du 20 pct af Christian, får du 20 mio tilbage om året, hvis han lykkes"