Branchemand får plads i Novos bestyrelse efter Koldings afsked
Göran Ando, bestyrelsesformand i Novo Nordisk, får amerikaneren Brian Daniels ind i bestyrelsen efter Eivind Koldings exit.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Det bliver amerikaneren Brian Daniels, som overtager Eivind Koldings plads i Novo Nordisks bestyrelse, efter at den danske erhvervsmand i februar blev fyret som topchef for pengetanken Novo A/S og i den forbindelse vinkede farvel til sin plads som bestyrelsesmedlem.

Det er resultatet af Novo Nordisks generalforsamling, som finder sted fredag eftermiddag i Bella Center i København.

Og det er en velbevandret branchemand, som Novo Nordisk får ind i bestyrelsen. Brian Daniels er i dag seniorrådgiver i Boston Consulting Group og venturepartner hos 5 AM Venture Management.

Fra 2000-2014 havde Brian Daniels en række ledelsesposter hos den amerikanske medicinalkæmpe Bristol-Myers Squibb, senest som direktør for Global Development og Medical Affairs samt medlem af den øverste ledelse.

Det var også Brian Daniels' brancheerfaring, som blev fremhævet af bestyrelsesformand Göran Ando, da han skulle begrunde nomineringen af amerikaneren på fredagens generalforsamling.

Mens amerikaneren er ny i bestyrelsen, blev formand Göran Ando og næstformand Jeppe Christiansen genvalgt på deres poster. Ud af bestyrelsen gik også Tom Koestler, der ikke var på genvalg.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisk topper C20 efter USA-opbakning

Analytiker: Vejen banet for Novo Nordisks nye vækstlokomotiv

Her er frakken til både bjerget og byen

Nordnet: Novo Nordisk vil stige med op til 5 pct

Aktie-tendens: Novo Nordisk kan trække C20 i rekord

Det skriver medierne: Konflikt om leasingbiler optrappes

Rival angriber giganten ISS via køkkenvejen

Sydbank: Novo Nordisk vil stige 3-4 pct. torsdag

Råvarer: Ikke de store udsving i hverken olie, guld eller kobber