Virksomheder Af
Prisen for at fragte en container fra Asien til Europa har i denne uge tangeret det laveste niveau nogensinde. Således har man i den forløbne uge i gennemsnit skullet betale 205 dollar for at sende en tyvefodscontainer (teu) mellem de to verdensdele.

 Det skriver branchemediet The Journal of Commerce.

Så lav har prisen ikke været siden juni 2015, men det skal dog ses i sammenhæng med, at olieprisen er faldet markant siden sommeren sidste år. I forhold til sidste uge er der tale om et fald på 2,8 pct.

Ser man på raterne helt generelt, har der også været et mindre fald i den forløbne uge. Rateindekset SCFI, Shanghai Containerized Freight Index, faldt 0,9 pct. til indeks 400,43.

Indekset, der dækker spotprisen på at få fragt fra Shanghai til 15 ruter ud i verden, ses som en god indikator for priserne på de globale fragtruter.

Der skal dog tages højde for, at de fleste rederier har afdækket en stor del af deres kapacitet med længerevarende og ofte dyrere kontrakter hos kunderne, og at udviklingen i olieprisen også spiller ind.

De i øjeblikket lave rater fik i denne uge A.P. Møller-Mærsks containerrederi, Maersk Line, til at varsle en prisforhøjelse.

Fra 1. april vil rederiet forsøge at hæve raterne med 500 dollar per tyvefodscontainer. En række af konkurrenterne har også planlagt at køre prisstigninger igennem fra næste måned.

/ritzau/FINANS

Anbefalet



Forsiden lige nu


Jyske småbanker på kunderov i København

Lettede investorer sender amerikanske aktier i plus

"Åben dør til løft af vækst og aktiekurser"

Mormors kolonihave kan være en guldgrube

Boom i statens regning til konsulenter: Kostede 3,7 mia sidste år

Le Pen tager orlov som partiformand for at fokusere på valg

Lunde: Du er smart, Niels Duedahl

Eufori efter fransk valg bringer aktier på rekordkurs

Ny måling: Macron står til storsejr over højrefløjens Le Pen