Besøgsfremgang i Tivoli slår igennem på bundlinjen
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Tivoli satte finansielle rekorder i 2015, hvor forlystelseshaven i København blev besøgt af flere, end det har været tilfældet mange år tilbage.

Selskabet omsatte eksklusive forpagtere for i alt 955 millioner kroner, og resultatet før skat blev øget med 14 procent til 64 millioner kroner.

- Årsagen til fremgangen skal først og fremmest findes i det høje besøgstal.

- De mange gæster skyldes blandt andet 14 ekstra åbningsdage i 2015 i forhold til 2014, men også at der var mange aktiviteter i salene, også uden for Tivolis tre sæsoner, siger administrerende direktør Lars Liebst i en pressemeddelelse.

60 procent af gæsterne besøgte Tivoli i løbet af sommersæsonen, mens resten fordeler sig i tiden omkring halloween og jul.

75 procent af havens gæster er danske. 6 procent af gæsterne er svenske, og 3 procent er nordmænd.

Forventningen til 2016 lyder på en omsætning omkring 900 millioner kroner og et resultat før skat i størrelsesordenen 60-70 millioner kroner.

Årets omsætning vil dog blive påvirket af, at Tivoli Hjørnet, hvor restaurant Hercegovina tidligere havde lokaler, er under opførelse, ligesom man kun vil holde åbent i 246 dage mod 254 dage sidste år.

Og så spiller vejret som altid ind og kan ændre prognoserne i både positiv og negativ retning.

Den kommende sommersæson begynder 6. april, og blandt nyhederne bliver forlystelsen Fatamorgana, der afløser Dragen.

Desuden er der premiere på musicalen Hairspray, ligesom Pantomimeteatret opfører Askepot, som musikeren Oh Land og dronning Margrethe har samarbejdet om.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktiekonto med lav skat på vej til private

Mens du sov: Apple-læk på Samsungs store dag

Regeringen vil lette skatter og afgifter med 22 mia

Det skal du vide om aktiemarkedet torsdag

Medie: Regeringen vil sænke skatten på biler til 100 pct.

Scandic vil åbne nyt kæmpehotel i København ejet af norske rigmænd

Draghi kan fredag sænke den danske krone

Ordrerne vælter ind til vækstivrige Rambøll

Frederik Bagger er nu helt ude af fars enorme skygge med eget brand