Virksomheder Af
Novo Nordisks nye langtidsvirkende insulin, Tresiba, er kommet bedre fra start på det amerikanske marked, end den franske rival Sanofi gjorde, da selskabet lancerede sit konkurrerende middel Toujeo omkring ni måneder tidligere.

Det indikerer recepttal ifølge Bloomberg Intelligences medicinalanalytiker, Sam Fazeli.

Tresiba stod på 12.644 recepter i februar, hvilket var anden måned på markedet efter lanceringen. I maj sidste år - to måneder efter lanceringen - var det tilsvarende recepttal for Toujeo 10.424, noterer Bloomberg.

Lanceringen af Tresiba har dog ikke rykket markedsandele. Sanofis andel af markedet for langtidsvirkende insulinanaloger var uændret på 75 pct. i februar. Det er fortsat Sanofis supersællert Lantus, der står på langt de fleste recepter.

Novo Nordisks Tresiba og Levemir sidder på de resterende 25 pct. af det amerikanske marked for langtidsvirkende insulinanaloger.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tagpapgiganter holder marked i ulovligt jerngreb

USA: Hug til presset biotekkæmpe efter oprydning på ledelsesgangen

39-årig finans-boss: "Jeg er kendt som en mand, der kun har hvilepuls"

Storbritannien hæver trusselsniveau efter koncertangreb

Analyse: Tre grunde til at Nordeas nye hovedsæde ikke bør ligge i København

Ny transportplan vækker jubel i DSV

Terrorangreb flytter fokus fra Mays u-vending

Så stor en milliardgevinst scorer kapitalfond på salg af aktier i lufthavnen

Iværksætterduo: "Vi har været fristet til at poppe en flaske champagne"