Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Virksomheder Af
De lave oliepriser presser Norges statsejede oliefond, og det giver anledning til at se organisationens investeringer efter i sømmene. I den forbindelse har oliefonden valgt at bryde sine bånd til kapitalforvalteren Pimco og den brasilianske bank BTG Pactual.

Det skriver Financial Times.

Oliefonden har investeret med Pimco siden 2013 men begyndte sidste år at trække penge ud af den amerikanske kapitalforvalter, efter at der opstod uro i forbindelse med grundlæggerens, Bil Gross', afgang i 2014.

Nu har Norges oliefond altså valgt at kappe båndet helt, og det at miste så stor en kunde kan få store konsekvenser for Pimco, vurderer Amin Rajan, der er administrerende direktør i Create Research.

- At miste et mandat fra en ikonisk investor som den norske oliefond er som at miste den vigtigste fjer i hatten, siger Rajan til Financial Times.

Samme skæbne gælder for den brasilianske bank BTG Pactual, som har været involveret i den omfattende korruptionsskandale i oliegruppen Petrobras i Brasilien. Aktiverne i bankens investeringsforeninger er næsten halveret, efter at bankens topchef, André Esteves, blev arresteret for at forstyrre politiets efterforskning i korruptionssagen.

Esteves nægtede sig dog skyldig og blev i december 2015 løsladt efter en måneds fængsel.

I løbet af 2015 valgte Norges oliefond samlet set at droppe samarbejdet med otte investeringshuse. Fonden ønsker ikke at kommentere sagen over for Financial Times.

Oliefonden har aktiver for i alt 830 mia. dollar, skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π