Arla-toppen fik markant lønhop i 2015
Peder Tuborgh
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Mælkepriserne faldt, og mælkebønderne led i 2015. Det kunne mærkes hos Arla, hvor omsætningen var under pres og resultatet faldt.

Det kunne dog ikke mærkes hos ledelsen, der har fået en markant lønstigning i året. Det viser regnskabet for 2015.

Direktionen fik samlet 3,3 millioner euro eller 24,6 millioner kroner i i løn i 2015 mod 2,5 millioner euro i 2014. Det svarer til en lønstigning på markante 32 procent.

Det største hop var på posten "variabel løn og incitamentsprogrammer", som er blevet fordoblet til 0,8 millioner euro.

Arlas direktion består af administrerende direktør Peder Tuborgh og viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard.

Samlet faldt Arlas omsætning en smule til 10,3 milliarder euro i 2015 mens resultatet dykkede fra 320 til 295 millioner euro.

Ifølge Arlas regnskab faldt prisen på kilogram mælk til 33,7 eurocent i 2015 fra 41,7 eurocent i 2014.

- De faldende mælkepriser globalt har påvirket hele branchen og alle aktørerne på markedet.

- I 2014 faldt råvarepriserne for sødmælkspulver markant, og i 2015 blev de liggende på et konstant lavt niveau trods korte perioder præget af optimisme i løbet af året, skriver Arla i sit regnskab.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Maersk Oil vil bruge Nordsø-penge til at blive en international gigant

Aktier: Vestas-aktionærer tabte 10,7 mia kr - GN trak stikket hjem

Britisk sparefinte kan koste Toblerone dyrt

Byggekoncern buldrer frem: Bundlinjen vokser 50 pct

GN-boss: "Jeg sender tak til vores konkurrent"

Trump til partifælle: Du er en modbydelig løgner

Vestas-chef efter skuffende kvartal og aktieklø: Regnskabet er solidt

Entreprenørgigant med sorte tal på bundlinjen

Gådefuld DFDS-direktør har opkøb i tankerne