Virksomheder Af
Den Calgary-baserede rørledningsproducent Transcanada er interesseret i at øge sin amerikanske tilstedeværelse og ligger i forhandlinger om at købe Columbia Pipeline, der opererer i naturgasledninger i 16 amerikanske stater.

Prisen menes at ligge omkring 10 mia. dollar, skriver Financial Times

Columbia Pipelines aktie steg torsdag 8,5 pct., viser data fra Bloomberg News. Transcanada faldt til gengæld 3,2 pct. på børsen i Canada efter nyheden, der i første omgang blev rapporteret i Wall Street Journal.

Transcanada har bekræftet, at de ligger i forhandlinger, men ikke med hvem de forhandler. Selskabet har gennem længere tid kigget sig omkring på det amerikanske marked, men beslutningen om et opkøb blev udskudt, da den amerikanske præsident, Barack Obama, afblæste den omdiskuterede Keystone XL-rørledning, der kunne have bragt olie fra Canada til den amerikanske golfkyst.

Columbia er ifølge Financial Times særlig attraktiv for Transcanada, da de har en stærk position i rørledningerne omkring de bedst producerende gasfelter i USA, der ligger i Pennsylvania, Ohio og West Virginia.

/ritzau/FINANS



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Pantebrevskonge er aktiv igen trods fængselsdom

Pantebrevskonge er aktiv igen trods fængselsdom

"Da vi efter fem dage havde hentet 200 mio kr, vidste vi godt, at vi ikke havde skudt helt ved siden af"

Se listen her: Disse danske restauranter får Michelin-stjerner

Analyse: Egner Jesper Lok sig som købmand?

Medie: Kapitalfond vil købe TDC via skuffeselskab i Luxembourg

Ægtepar får første Michelin-stjerne: "Jeg havde ikke turdet håbe på det her"

Regeringen: Kommission skal tjekke udbytteskat

Stjernerne er drysset: Kadeau i København får to Michelin-stjerner