Virksomheder Af
Frankrig har formelt indledt en undersøgelse af, om Volkswagen er skyldig i groft bedrageri i forbindelse med sagen om snydesoftware i dieselbiler, oplyser anklagemyndigheden i Paris.

Anklagemyndigheden indledte i oktober sidste år en forundersøgelse, og fransk politi har gennemført en række ransagninger af bilkoncernens kontorer i Frankrig.

Politiet har blandt andet beslaglagt computere.

Sagen blev formelt taget op i Paris 19. februar, og den er begrænset til dieselbiler solgt i Frankrig, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den tyske bilkoncern har oplyst, at lige knap en million biler i Frankrig er udstyret med motoren EA 189, som kan være omfattet af snyd med udledning af NOx-gasser.

Softwaren får bilerne til - når de testes - at fremstå mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er.

/ritzau/Reuters

Læs også



Anbefalet



Kun for Premium-kunder