Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Virksomheder Af
Den tyske kemisupersværvægter BASF har slået sig sammen med rådgivere og banker for at undersøge mulighederne for at afgive et købsbud på Dupont, som ellers blev enig med den amerikanske kemikaliegigant Dow Chemical om en fusion i december.

Det siger kilder, der har indblik i forløbet, til Bloomberg News.

BASF har dog endnu ikke besluttet, om selskabet vil gå videre med processen, ligesom den tyske koncern ifølge Bloomberg News' kilder ikke har henvendt sig officielt til Dupont.

Verdens største kemikoncern, BASF, har arbejdet sammen med rådgivere siden sidste år for at udforske muligheden for at afgive et bud på Dupont.

Et opkøb vil give BASF mulighed for at få en fod inden for forretningsområder spændende fra ingredienser og enzymer til såsæd såsom genmodificeret korn.

Dupont, der i 2011 købte den danske virksomhed Danisco, blev i slutningen af sidste år ellers enig med Dow Chemical om en fusion.

Planen er at splitte det kombinerede selskab - som får navnet Dow Dupont - i tre forskellige selskaber. Dupont oplyste i forbindelse med offentliggørelsen af sit årsregnskab for 2015, at fusionen gik som planlagt.

BASF-aktien falder med 1 pct. til 62,45 euro på børsen i Frankfurt.

/ritzau/FINANS

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π