Søg
Bliv kunde

Enhedslisten trækker minister ind i Uber-sag
Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen mener det er pinligt og skandaløst at to offentlige danske myndigheder i 2014 bistod Uber i at komme ind på det danske taxamarked
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Pinligt og skandaløst.

Sådan lyder det fra Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen, efter det er kommet frem, at Invest in Denmark, en del af Udenrigsministeriet, og fonden Copenhagen Capacity har hjulpet den omstridte virksomhed Uber med at etablere sig.

"Det er helt skandaløst. Man burde have vidst, at der i andre lande har kørt diskussioner om Ubers forretningsmetoder og kritik af piratkørsel. Og så kan man ikke bare ukritisk hjælpe sådan en virksomhed, så må man lige tjekke op og se, hvad det er for noget.

"Man kan jo se, at andre dele af det offentlige myndighedssystem, har kunnet se, at der var noget galt. To timer efter, at Uber kom til Danmark, meldte Trafikstyrelsen dem til politiet. Det virker som om, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør, siger han.

Uber fik hjælp fra det offentlige

Det er Avisen.dk, der lørdag skriver, at den omstridte amerikanske virksomhed Uber fik hjælp fra de to offentlige institutioner, da de skulle etablere sig i Danmark i 2014.

Hos Invest in Denmark vil man stoppe rådgivningen, hvis Ubers forretning bliver kendt ulovlig, siger kontorchef i Udenrigsministeriet Dorte Bech Vizard, chef for Invest in Denmark til Avisen.dk

"Det er samtidig klart, at hvis domstolene når frem til, at en virksomheds aktiviteter ikke lovligt kan udføres i Danmark, så indstiller vi rådgivningen.

Hos Copenhagen Capacity forklarer man til Avisen.dk, at man hjælper virksomheder som Uber med blandt andet at finde ud af, hvordan danske skatteforhold er.

Vi tilbyder alle den samme service

"Det er en type services, vi tilbyder alle udenlandske virksomheder, siger Copenhagen Capacitys direktør Claus Lønborg til Avisen.dk.

Men det er ikke i orden, mener Finn Sørensen, som sammen med transportordfører Henning Hyllested (EL) vil tage fat i udenrigsminister Kristian Jensen (V) og stille spørgsmål til, hvad det er for nogle procedurer og holdninger, som ligger bag en sådan praksis fra Udenrigsministeriets side.

"Vi skal sandsynligvis have kaldt ministeren i samråd," siger han.

/ritzau/

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Kun for Premium-kunder

Mest læste