Zalando er politianmeldt for spam
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Modegiganten Zalando bliver nu anmeldt til politiet af Forbrugerombudsmanden for at spamme danskerne.

Ifølge Forbrugerombudsmanden har Zalando ulovligt sendt reklamemails til 18 forbrugere, og hovedparten af de 173 mails indeholdt personlige anbefalinger af Zalandos produkter.

Det er et brud på markedsføringslovens forbud mod spam, vurderer Forbrugerombudsmanden altså.

De 16 klagere har oplyst, at de aldrig har givet samtykke til at modtage reklamemails fra Zalando, og de sidste to klagere har fortalt, at de fik tilsendt reklamer, selv om de havde trukket deres samtykke tilbage.

"Som udgangspunkt må en virksomhed godt sende mails med reklamer for produkter, der svarer til dem, forbrugerne allerede har købt. Men forbrugerne skal have mulighed for at frabede sig dem på det tidspunkt, hvor de afgiver deres mailadresse til virksomheden. Det har forbrugerne ikke haft i denne sag. Og når forbrugerne ikke har haft den mulighed, er der tale om spam," siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Hun understreger dog, at Zalando har "beklaget det skete, medvirket til sagens oplysning og straks stoppet udsendelsen af mails til de berørte forbrugere."

Anbefalet



Forsiden lige nu


Pfizer vil dræne Novos milliardstore bløder-marked

Aktier: FLSmidth kan fortsat nyde godt af rivalregnskaber

Apple på vej mod 250 mia dollar i kontantbeholdning

Løkke vil undgå at dræbe den næste Uber

Det skriver medierne: Staten hyrer investeringsbank til Postnord

SEB løfter FLSmidth-kursmål med næsten 22 pct

Det sker i dag: Arbejdernes kampdag, regnskaber og nøgletal

Mens du sov: Stærke tech-regnskaber sender aktier op i Japan

Køb dig til det lette liv: Slip for strygning, hundeluftning og indkøb