Efter kundeballade: Investorer til krisemøde med lampekomet
Lampefirmaet Hesalight er røget ind i kundeballade, og indkalder nu investorer til møde
Foto: PR-foto: Carsten Bundgaard
Virksomheder Af ,
Det vækstivrige LED-firma Hesalight vil nu forklare den seneste uges kunde-ballade over for selskabets investorer.

"Vi har allerede indkaldt investorerne til en orientering og jeg ser frem til at svare på alle spørgsmål fra dem," lyder det i en mail fra adm. direktør Lars Nørholt.

Det sker efter, at Danske Capital, der sidder på Hesalight-obligationer for omkring 50 mio. kr., i dagens
Børsen kræver en forklaring på, hvorfor lysfirmaets påståede nøglekunder som Arla, Coop og Novo Nordisk undsiger Hesalight.

"Jeg er meget overrasket over, at en sælger og en kunde har så forskellige opfattelser af, om man er kunde eller ej. Det gør mig bekymret, og det er noget, vi nu tager direkte med selskabet," lyder det i avisen fra chefporteføljemanager Andreas Dankel.

Hentet 600 mio. kr,

Danske Capital, som hører under Danske Bank-koncernen, er en del af en hemmeligholdt kreds på mellem 5 og 10 investorer, som har lånt det vækstivrige selskab i alt 600 mio. kr. over de seneste par år.

Men selv om de danske giganter afviser kendskab til Hesalight, og Danske Capital kalder det "bekymrende" og "mærkeligt" fastholder Lars Nørholt, at de store danske virksomheder er nøglekunder.

"Jeg kan bekræfte, at Hesalights løsninger er installeret hos alle de pågældende virksomheder. De er enten leveret direkte af Hesalight eller gennem en forhandler. For Hesalight har de alle på daværende tidspunkt været nøglekunder og gode referencer i virksomhedens vækst, uanset hvor mange løsninger de har installeret," skriver han.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


BRF-boss spår kundehøst med nye realkreditanbefalinger

USA: Trumps fyring af chefstrateg hjalp aktiekurser på vej

"Lige siden jeg var lille dreng i Christiansfeld har jeg altid været i gang med at skabe og bygge ting op"

Første test: Audi SQ5 cruiser ubesværet med 200 km/t

Støjberg: Du bliver aldrig dansker, hvis du lyver for os

Blomster og lys spredes over hele Ramblaen efter dødeligt angreb

Coloplast: Sårplejemål skrider efter fransk reform

Aktier: ISS og Vestas tog revanche efter for store fald

Verdensetter er klar til Wozniacki efter kort pause