Virksomheder Af
Boconcept fortsætter de positive takter i tredje kvartal af 2015/16, hvor det blev til en opjustering af forventningerne og også en salgsrekord.

- Boconcept realiserede en omsætning på 289,4 mio. kr. - den højeste i noget tredje kvartal nogensinde, hedder det i regnskabet.

I tredje kvartal året før landede salget på 277,1 mio. kr., og fremgangen blev dermed 4,4 pct. i perioden. Det var dog valutamedvind, der løftede salget, da danske kr. blev svækket over for dollar, pund og yen, hvilket øgede omsætningen med 4,6 pct.

Større effektivitet og færre hensættelser medvirkede desuden til en kraftig forbedring af driften. Det primære driftsresultat, EBIT, steg til 32,3 mio. kr. fra 12,5 mio. kr. og oversteg også møbelkædens egne forventninger. Og på bundlinjen blev det til et overskud på 25,7 mio. kr. mod et plus på bare 0,1 mio. kr. sidste år.

Dermed kan ledelsen også opjustere forventningerne for tredje gang i dette regnskabsår. Der ventes nu en omsætningsvækst på 8 pct. mod tidligere 7-8 pct. samt en overskudsgrad, EBIT, i niveauet 9 pct. mod tidligere 7-8 pct.

Da Boconcept gik ind i 2015/16, spåede ledelsen blot en omsætningsvækst på 2 pct. samt en overskudsgrad i niveauet 4 pct.

Tabel for Boconcept for tredje kvartal af 2015/16:

Mio. kr. Q3 2015/2016 Q3 2014/15 9M 2015/16 9M 2014/15 FY 2014/15
Omsætning 289,4 277,1 927,2 837,1 1147,5
Bruttoresultat 125,5 115,5 387,2 340,6 465,7
EBIT 32,3 6,5 101,4 -56,3 -50,7
Resultat før skat 33,2 3,2 101,1 -61,3 -58,6
Nettoresultat 25,7 0,1 78,9 -52,4 -57,1


Forventninger til 2015/2016:

I pct. Ved Q3 2015/16 Før Q3 2015/16
Omsætningsvækst Cirka 8 7-8
EBIT-margin I niveauet 9 7-8


/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bagmandspolitiet om Monjasa: En besynderlig sag

Erik Damgaard går på børsen: Vi troede det ikke ville lykkedes

Goldman Sachs: Så vild er truslen fra Tesla-lastbilerne

Landsretten frifinder Monjasa og Jan Jacobsen

Teknisk analyse: Store kursmæk venter Mærsk og Vestas

Nye lave rekorder på flekslån kan være i vente i løbet af ugen

Wall Streets godfather sætter Vestas under pres

Tysk præsident: Tiden er ikke moden til nyvalg

Analyse: Politiske studehandler kan koste København lægemiddelagentur