Virksomheder Af
De øverste chefer hos ISS kan efter et 2015 med stor fremgang konstatere, at der er rullet flere millioner ind på lønkontoen, og bonusserne er steget.

Administrerende direktør Jeff Gravenhost fik sidste år en samlet løn på 20,5 mio. kr., hvilket inkluderer fast løn, bonus og aktiebaserede betalinger. Det er 4 mio. kr. højere end i 2014. Finansdirektør Heine Dalgsgaard modtog 14,7 mio. kr., og det er 2,5 mio. kr. højere end året før.

Det er dog samlet set mindre end i 2014, hvis man medregner alt, men det skyldes udelukkende, at de to ISS-chefer fik engangsbonusser på henholdsvis 8,8 mio. kr. og 2,3 mio. kr. for at føre ISS tilbage på fondsbørsen det år.

Ser man på de ansatte hos ISS, er der også kommet mere ind på lønkontiene, men forhøjelsen er ikke helt så stor som på ledelsesgangen. De 509.232 ansatte fik i gennemsnit 102.000 kr. i løn sidste år, hvilket var lidt under 9 pct. højere end året før.

ISS' samlede udgifter til lønninger lød på 51,9 mia. kr. sidste år, hvilket er omkring 3 mia. kr. højere end 2014, selv om medarbejderstyrken er faldet med cirka 13.000 personer.

Den højere betaling til topcheferne skal blandt andet ses i lyset af, at ISS har leveret bedre resultater over det seneste år. Den organisk vækst steg 4,4 pct. i 2015, mens overskuddet på bundlinjen blev mere end fordoblet til 2218 mio. kr.

De bedre resultater er også kommet aktionærerne til gode, der har kunnet se værdien af deres aktier stige med omkring 40 pct. i løbet af 2015, mens udbyttet er blevet forhøjet med omkring 50 pct.

Finansdirektør Heine Dalsgaard er i øvrigt på vej ud ad døren hos ISS og modtager sin sidste lønseddel senere i år, da han er blevet hyret som finansdirektør hos C20-kollegaen Carlsberg, hvor han senest 1. august vil være at finde.

/ritzau/FINANS

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Schweiziske finanskæmper peger på Danske Bank som nordisk favorit

USA i ny politisk gyser: 800.000 statsansatte kan blive smidt hjem uden løn på lørdag

Kurstæsk til ny børsbaby bekymrer ikke Nasdaqs noteringschef

Klassens artige elev: Denne kryptovaluta fester mens alt andet falder

Rådgiver om Hellerup Finans: "Hold jer langt væk og køb hellere en lottokupon"

Jefferies skruer kursmål for Novo-mål op med 45 pct.

NP Investor-direktør: Vi kunne godt have ønsket os en bedre start på børsen

Børsen mener: Friheden er på retur og Danmark har alt at tabe

Vestager vil fortsætte som kommisær