Imerco sætter kurs mod børsen
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Ledelsen i Imerco går med planer om at notere isenkræmmerkæden på børsen.

Det fortæller selskabets administrerende direktør, Frederik Brønnum, til Berlingske, mens Imercos bestyrelsesformand siger til samme avis, at isenkræmmeren har potentiale til at blive "en interessant aktie".

For under et år siden løftede Imerco sløret for en fremtidsplan, der skulle skyde Imercos vækst i vejret ved at erobre det skandinaviske marked med et franchisekoncept.

I dag er den plan helt og aldeles droppet. I stedet taler topfolkene i Imerco nu om muligheden for at sende isenkræmmerkæden på børsen inden for fem år.

"Vi har lavet vores strategi for det skandinaviske marked helt om. Vi er simpelthen blevet klogere, og vi er kommet frem til den konklusion, at vores muligheder for at styrke indtjeningen ligger i at have fuld kontrol over hele kæden," siger Frederik Brønnum til Berlingske.

"Vi har over de seneste år skærpet virksomheden og vurderer, at det kan være en mulighed at børsnotere Imerco inden for en årrække," siger han videre.

Milliardæren Mikael Goldschmidt trak sig i slutningen af 2015 tilbage som topchef i livsværket M. Goldschmidt Holding, der formelt set sidder på ejerskabet af isenkræmmerkæden.

Han stoppede desuden som bestyrelsesmedlem i samme selskab og trak en række særdeles erfarne erhvervsfolk ind i inderkredsen, skriver Berlingske og peger på, at to af de nye bestyrelsesmedlemmer har stor erfaring og ekspertise med børsnoteringer.

Det drejer sig om den kendte erhvervsadvokat Niels Heering, der er blevet bestyrelsesformand i både Imerco og moderselskabet bag. Den drevne finansmand Jens Peter Toft er ligeledes ny i bestyrelsen i M. Goldschmidt Holding.

Niels Heering træder en anelse på bremsen, når det kommer til børsplanerne for den danske isenkræmmerkæde.

Han understreger, at den potentielle børsnotering af Imerco ligger nogle år ude i fremtiden, men letter alligevel på låget, når det kommer til kædens brede appel og mulighed for at blive en folkeaktie.

"Imerco er jo et selskab, som mange danskere kender. Derfor kunne det være en interessant aktie på børsen," siger Niels Heering til Berlingske.

/ritzau/

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Parken taber 314 mio på slap fitnesskæde

LA vil gøre det attraktivt for alle danskere at investere i aktiefonde

Ny 2025-plan i morgen: Regeringen vil spænde livremmen ind

Lunde: Du gør dit nederlag større, Rask

Københavnernes IKEA må give plads til kultur og idræt

Investordysten: Rasmussen tager gevinsten på Lundbeck, men Bækgaard fører

Det holder investeringsøkonomen øje med tirsdag

Aktier: Pandora faldt til laveste kurs i 27 måneder

Dansk burgerkæde åbner ny front i burgerkrig