Glencores bundlinje bløder efter nedskrivninger og frasalg
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Råvarekæmpen Glencore kom ud af 2015 med skuffende resultater på driften, men på bundlinjen endte det justerede overskud højere end ventet.

Ser man på det rene nettoresultat, var der dog tale om et massivt underskud efter et svært år, hvor råvarepriserne faldt massivt.

Glencore leverede sidste år et justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 8,69 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sigtet efter et resultat på 8,74 mia. dollar. På EBIT-niveau gav driften et justeret plus på 2,17 mia. dollar mod ventet 2,52 mia. dollar blandt analytikerne.

På bundlinjen sikrede Glencore sig et justeret nettoresultat på 1,34 mia. dollar mod ventet 1,17 mia. dollar.

Renser man for Glencores egne justeringer, er det dog tydeligt, at de tungt faldende råvarepriser har sat sit markante præg på forretningen.

Restruktureringer, nedskrivninger og nettotab på frasalg har således betydet samlede hensættelser på 5,8 mia. dollar, hvilket betyder, at det rene nettoresultat blev et underskud på 4,96 mia. dollar mod et ventet tab på blot 456,5 mio. dollar blandt analytikerne.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"De smadrede mit ry på forsiden af alle aviserne. Selv mine allerbedste venner ville ikke låne mig penge"

Indblik i kryptovaluta: Drop den næste flaske vin - brug pengene på kryptovaluta i stedet

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Helle Ib: Mindst to må være rystede efter valget

Pulizerprisvinder gemte sig for sin redaktør, fordi hendes bog var noget møg

Black Friday sendte Jeff Bezos over 100 mia dollar mærket

Ugen der kommer: Russere og arabere danser om oliekalven

Kronik: Er Danmark klar til studehandler for at vinde et EU-agentur?

Gammelt mobilnet er en smutvej til bredbånd i udkanten