Svitzer rykker op i toppen af Mærsks hierarki
Robert Uggla, barnebarn af Mærsk Mc-Kinney Møller og søn af konglomeratets nuværende næstformand, Ane Uggla.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Efter næsten fire år som adm. direktør for Svitzer har Robert Uggla flyttet selskabet op i toppen af Mærsks hierarki som et af blot to forretningsområder, der kan leve op til Mærsks afkastkrav.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi.

Ved sin tiltrædelse for knap fire år siden havde Robert Uggla, barnebarn af Mærsk Mc-Kinney Møller og søn af konglomeratets nuværende næstformand, Ane Uggla, tre vigtige opgaver - forbedring af Svitzers afkast og af sikkerheden i firmaet samt nedbringelse af Svitzers afhængighed af havnebugsering i Australien og Europa. Ved udgangen af 2015 ser alle tre opgaver ud til at være løst.

"I 2015 har vi eksekveret på den strategi, vi har lagt. Vi kommer ud med et fornuftigt resultat, og marginerne er de bedste i mange år, selv om det også blev et år, hvor vi var hårdt ramt af en svag australsk dollar," siger Robert Uggla til Jyllands-Posten.

Med en egenkapitalforrentning på 10,9 pct. er det kun Svitzer og APM Terminals, der kan leve op til Mærks krav om et afkast på 10 pct. 2015 har dog været præget af meget lave fragtrater og oliepriser, hvilket har kostet hos eksempelvis Maersk Line og Maersk Oil.

"Vækst er vores langsigtede udfordring, men også her har vi leveret godt i 2015. Vi mærker konsekvenserne af de lave olie- og råvarepriser, og en afmatning i aktiviteten inden for shipping, fordi mange af vores kunder er meget hårdt ramt, men vi har også vundet 14 nye kontrakter i 2015," siger Robert Uggla til Jyllands-Posten.

Derudover er sikkerheden forbedret, og antallet af tabte arbejdstimer på grund af sikkerhedsmæssige hændelser er bragt ned på det laveste niveau nogensinde. På fire år er Svitzer desuden blevet den største operatør af terminaler til flydende gas, med 19 kontrakter i hele verden, så afhængigheden af de europæiske og australske markeder for havnebugsering er også nedbragt, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Du sparer 55.000 på Audi'en - men den er dobbelt så dyr som i Sverige og Tyskland

"Det er svært at konkurrere mod statskassen": Molslinjen beklager billigere Storebæltsbro

DI fælder dom over bilpakken: Det mangler vi til elbilerne

Jyske Bank: Milliardordre på Bavarians koppevaccine nærmer sig

Willumsen svinger med nutiden

Bankdirektør får bøde i sag om luksusvilla i Spanien

Strafafgifter og leasingfinter: Her er det store overblik over bilpakken

Nykredit-ejer vil være moderne: Dropper papir og blyant

Uber bliver smidt ud af London