Apple taber patentsager mod Samsung
Samsung skal ikke betale erstatning til Apple, som til gengæld skal af med et mindre beløb til den Sydkoreanske gigant.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske teknologikæmpe Apple fik fredag en streg i regningen i en retssag mod den sydkoreanske ditto Samsung. En appeldomstol pegede således i Samsungs retning i to sager, der ellers tidligere var gået Apples vej.

Det skriver Bloomberg News.

Den afgørende del i sagen var to patenter fra Apple, som selskabet tidligere havde fået overbevist myndighederne om, at Samsung havde brudt. Der er blandt andet tale om selskabets iPhone-funktion, hvor man kan låse telefonen op ved at føre fingeren fra venstre mod højre i bunden af skærmen.

Dermed slipper Samsung ikke alene for at betale 119,6 mio. dollar i erstatning til Apple, men selskabet kan også fortsætte med at bruge teknologien i sine telefoner, ligesom tidligere modeller heller ikke skal justeres.

Appeldomstolen fastslog ligeledes, at Apple i stedet skal betale 158.400 dollar til Samsung for brud på et af sydkoreanernes patenter på videokompression.

/ritzau/FINANS

Læs også



Anbefalet



Kun for Premium-kunder