Papiravisens kvaler giver triste tal hos JP/Politiken
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Selskabet bag de landsdækkende aviser Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet klarede sig værre i 2015 end året før. Folk køber stadigt færre aviser og der er ikke penge i de digitale medier endnu.

Det fremgår af regnskabet fra selskabet, der ud over de kendte, landsdækkende aviser også udgiver en stribe lokalaviser.

- Koncernens omsætning faldt som følge af, at det fortsat vigende avissalg ikke fuldt ud kompenseres af digitalt indholdssalg og salg fra nye indholdsprodukter.

- Hertil kommer, at medierne har øget investeringerne i en fortsat udvikling af digitale betalingsprodukter, i de mobile udgivelser samt i web-tv, skriver JP/Politikens Hus i sit regnskab.

Samlet faldt omsætningen med 100 millioner kroner til 3,0 milliarder kroner. Tilbagegangen for resultatet var forholdsvis markant større, da det faldt med næsten 40 procent til 106,3 millioner kroner. Det laveste i mindst fem år.

JP/Politikens Hus har dog rigeligt penge på bogen. Indtægter fra selskabets pengekasse i form af renter og afkast på værdipapirer stod da også for lige under halvdelen af det samlede resultat.

Mediehuset har i de seneste år satset kraftigt på det digitale og står blandt andet bag nichesiderne kendt som Watch Medier. De gav et lille overskud på 270.000 kroner i 2015.

I starten af året købte JP/Politikens Hus Dagbladet Børsen for at styrke sig på erhvervsområdet. Det kostede 800 millioner kroner. De penge kunne JP/Politikens Hus lægge kontant.

Dagbladet Børsen er Danmarks største erhvervsavis med et oplag på 50.829. Børsen omsatte i 2014 for 365 millioner kroner og gav et overskud på 50 millioner kroner.

Det kommer til at hjælpe på resultaterne i 2016.

- Der forventes i 2016 et betydeligt større overskud end i 2015, noterer JP/Politikens Hus kort i sit regnskab om fremtiden.

/ritzau/

Anbefalet



Forsiden lige nu


Jysk energikæmpe lider milliardtab på Stofa

Liveblog: Sejr til Macron og Le Pen giver forårskåde markeder

Analyse: Fransk valg udløser volatilitet, risk-on, købelyst og faldende renter

Euroen springer i vejret med 2 pct efter fransk valg

Topøkonomer advarer: Risikoen for ny krise vokser

Andelskasse i Hellerup bundprop på dødsliste

Nets vil lancere det mobile dankort i starten af næste uge

Danfoss-direktør: Trump møder realiteterne

Børsen mener: Næste liberale skridt er at privatisere velfærden