Mærsk-rival slanker underskuddet for at gøre sig mere attraktiv
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Singapore-rederiet Neptune Orient Lines (NOL), der er konkurrent til Maersk Line, er lykkedes med at mindske sit underskud. Det skyldes blandt andet et frasalg af en af rederiets enheder, skriver Bloomberg News.

NOL's tab for 2015 blev på 220,4 mio. dollar sammenlignet med et underskud på 374,4 mio. dollar året før.

I december kom det frem, at verdens tredjestørste containerrederi, CMA CGM, ønsker at opkøbe Singapore-rederiet. NOL forsøger derfor at polstre sig forud for den eventuelle fusion.

For at nedbringe sine tab har NOL solgt sin logistiske enhed for 888 mio. dollar.

Ifølge rederiet er det desuden i gang med en streng styring af udgifterne til containershipping og en handelsstrategi, der skal sikre den bedst mulige udvælgelse af last.

Endvidere vil der ikke blive nogen udlodning til NOL's aktionærer i år.

Og sidst - men ikke mindst - meddeler NOL, at det forsøger at få tilladelse til at blive opkøbt af CMA CGM af såvel myndighederne i EU, Kina som USA.

NOL-aktien steg med 0,4 pct. til 1250 singaporedollar i tirsdagens handel.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Novo Nordisk topper C20 efter USA-opbakning

Analytiker: Vejen banet for Novo Nordisks nye vækstlokomotiv

Her er frakken til både bjerget og byen

Nordnet: Novo Nordisk vil stige med op til 5 pct

Aktie-tendens: Novo Nordisk kan trække C20 i rekord

Det skriver medierne: Konflikt om leasingbiler optrappes

Rival angriber giganten ISS via køkkenvejen

Sydbank: Novo Nordisk vil stige 3-4 pct. torsdag

Råvarer: Ikke de store udsving i hverken olie, guld eller kobber