Mærsk vil udvikle nyt skibsbrændstof i Qatar
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
A.P. Møller-Mærsk har sammen med hollandske Shell underskrevet en hensigtserklæring med Qatargas om at undersøgelse af potentialet for naturgas (LNG) som skibsbrændstof i Mellemøsten.

Det skriver Qatargas i en meddelelse mandag formiddag.

Aftalen blev underskrevet af Mærsks administrerende direktør, Nils Smedegaard Andersen, samt Shells Mellemøsten-chef, Danny Leek, og Qatargas' administrerende direktør og bestyrelsesformand.

Aftalen skal ifølge meddelelsen fra Qatargas, der er verdens største naturgasproducent, sikre "en innovativ tilgang til at identificere og udvikle nye markedsmuligheder gennem samarbejde og strategiske partnerskaber".

Anvendelse af gas som brændstof i skibe kan ifølge parterne være med til at sikre det miljømæssige aftryk, og aftalen byder, at selskabet Qatargas 4, der er et joint venture mellem Qatar Petroleum og Shell Gas, skal stille LNG til rådighed, som Mærsks containerrederi, Maersk Line, potentielt skal anvende i nogle af sine handelsskibe.

- Dette samarbejde mellem Qatargas, Mærsk og Shell repræsenterer et vigtigt skridt i retningen af at udvikle naturgas til at være et levedygtig brændstof til maritim transport. Den mulige anvendelse af naturgas som brændstof i skibe giver en stor mulighed for både at reducere udledningen af svovloxid og at reducere transportsektorens CO2-aftryk, siger Nils Smedegaard Andersen i meddelelsen.

/ritzau/FINANS

Bliv ven med Børsen på Linkedin og få relevante karrierenyheder i dit nyhedsfeed



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boom i firmasalg forgylder finanshuse

Mens du sov: Dobbelt rekordhattrick til amerikanske aktier

Iværksætter får millioner til at passe på turisters bagage

USA: Dobbelt rekordhattrick til aktierne - Boeing strøg til vejrs

Ukendt jysk milliardær mister over trekvart mia på et år

"Jeg skal ikke straffes for at være flittig og påpasselig"

Gigant-overskud til Asiens tredjestørste selskab

Federal Reserve fastholder renten og åbner for frasalg af aktiver

Energigigant slås mod nye USA-sanktioner