Yahoo vil udskille sin andel af Alibaba
Alibaba-grundlægger Jack Ma.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Yahoo vil udskille sin andel af Alibaba, da det ifølge det amerikanske selskab er altafgørende for at maksimere værdien for selskabets aktionærer.

Det skriver Bloomberg News.

Yahoo har hyret investeringsbankerne Goldman Sachs, JPMorgan og PJT Partners til at medvirke i processen og sidde i den uafhængige komité, som selskabet nedsætter for at undersøge mulighederne. Selskabet har også udpeget Cravath, Swaine & Moore LLP som juridisk rådgiver.

Det strategiske bedømmelsesudvalg skal sætte gang i en proces for at komme i kontakt med potentielt interesserede parter og komme med anbefalinger af eventuelle tilbud.

Administrerende direktør for Yahoo Marissa Mayer har haft vanskeligt ved at øge omsætningen og er derfor blevet kritiseret af aktivistiske aktionærer i koncernen. For at imødekomme kritikken opgav hun sidste år en lignende plan om at udskille Yahoos aktieposter i Alibaba og meddelte videre, at man i stedet vil udskille andre forretninger. Marissa Mayer har også signaleret, at hun er klar til at overveje at frasælge kerneaktiver.

Men nu har den administrerende direktør tilsyneladende overvejet situationen igen. Samtidig har Verizon Communications oplyst, at selskabet vil se nærmere på handlen, mens selskaberne TPG og Bain Capital Partners LLC rygtes at overveje at afgive bud.

"At udskillelse vores andel i Alibaba fra Yahoos drift er afgørende for at maksimere værdien for vores aktionærer," lyder det nu fra Marissa Mayer i en kommentar.

Da Yahoo i december skrottede sin daværende plan om at udskille sin andel i Alibaba, var det på grund af bekymringer for, at det ville medføre et skattesmæk på 10 mia. dollar.

Yahoo ejer 15,49 pct. af Alibaba ifølge data fra Bloomberg.

Aktierne i Yahoo stiger knap 2 pct. til 30 dollar fredag eftermiddag dansk tid.

/ritzau/FINANS

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Saxo Bank: Hvis aktiekonto ender på 50.000 kr., bør man overveje at lade være

Fine Wine Invest går konkurs: Stifter trækkes med i faldet

ISS-aktien i stor stigning efter kæmpe milliardordre

Så meget skal du betale i grundskyld næste år

Aktionær-direktør: Jeg er skuffet og forstår ikke DF´s aktieudspil

Skæbneaften for Novo: Mulig milliardsællerts skæbne er i eksperternes hænder

Beskåret aktiesparekonto dur kun som investeringsbørnehave

Cybersikkerhedsfirma: "Jo tættere, vi kommer på maj, jo mere panik, vil der gå i folk"

ISS får sin største kontrakt nogensinde: Aftalen varer 10 år