Uber taber 1 mia dollar om året i Kina
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
På grund af hård konkurrence med den lokale rival Didi Kuaidi taber Uber mere end 1 mia. dollar, godt 6,7 mia. kr., om året i Kina.

Det skriver Financial Times.

"Vi er profitable i USA, men vi taber over 1 mia. dollar om året i Kina. Vi har en hård konkurrent, der taber penge i hver eneste by, de eksisterer i, men de køber markedsandele op," siger Travis Kalanick, adm. direktør for Uber, ifølge Financial Times til tech-sitet Betakit.

 ravis Kalanick mener, at Ubers afgørende forskel er muligheden for at dække det kinesiske underskud med overskud hentet andre steder, eksempelvis på det amerikanske marked, mens den kinesiske konkurrent tyr til fundraising og subsidier.

"Jeg foretrækker at bygge frem for at fundraise. Men hvis jeg ikke deltager i fundraising-bonanza'et bliver jeg klemt ud af andre, der køber deres markedsandele," siger Travis Kalanick ifølge Financial Times.

Uber har rejst mere end 10 mia. dollar til dato.

Didi Kuaidi har afvist Ubers kommentarer om selskabets finansielle forhold som usande og hævder at gå i nul i mere end halvdelen af de 400 kinesiske byer, selskabet opererer i. Selskabet har desuden investeret i Ubers rivaler andre steder i verden, eksempelvis Lyft i USA.

Ubers kinesiske satsning understreges af ambitionen om at være til stede i dobbelt så mange byer som nu ved udgangen af 2016, og dermed nå op på knap 100 byer.

/ritzau/FINANS

Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Det kan blive det nye Genmab"

Svensk kundestorm mod Nordeas flytteplaner

Danish Crown runder 30 mia. kr. og sætter rekord

Seniorstrateg: Brasiliansk nedtur er et skoleeksempel til investorerne

Tronskifte: Elbiler slår benzinbiler på prisen om otte år

Aktier: Pandora bliver sendt ned efter svage tal fra USA

Han forudså aktieopturen - sådan ser han markedet nu

Iskold skulder fra Merkel til Trump: Vi kan ikke længere regne med jer

Nyt russisk super-fly skal pille Airbus og Boeing ned fra skyerne