Thomas Bernt Henriksen, cand.polit., debatredaktør

Briter køber dansk it-darling
David Hald er en af de tre stiftere af den danske it-virksomhed SMS-Passcode.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Britiske Cencornet har købt SMS-Passcode. Den danske it-virksomhed har været én stor succeshistorie siden de tre stiftere David Hald, Claus Rosendal og Jakob Østergaard søsatte deres drengedrøm i 2004. Lige siden SMS Passcodes fødsel er de kun vokset og vokset, og derfor var det kun et spørgsmål om tid, før de fangede en købers interesse.

I sidste ende blev det den britiske it-virksomhed Cencornet, der ligesom SMS Passcode producerer sikkerhedssoftware. Briterne begyndte at gøre kur til SMS Passcode i oktober måned sidste år, og efter kort tid stod det klart, at de to virksomheder var det perfekte match.

"Begge parter kunne hurtigt se, at de vil gavne begge vores forretninger, hvis vi slog pjalterne sammen. Vi arbejder inden for den samme sfære, men har forskellige spidskompetencer, som vi kan udbytte hos hinanden." 
”Det drejer sig både om at høste frugterne af mange års hårdt arbejde, men mindst lige så meget muligheden for at vokse os endnu større,” siger medstifter og teknisk direktør i SMS Passcode Claus Rosendal.

Ingen af parterne ønsker at oplyse, hvor stor prisskiltet har været, men ifølge Claus Rosendal drejer det sig i højere grad om fælles visioner, fremfor hvad køberen bringer af kapital med sig.

”Vi var tre drenge, der læste datalogi sammen tilbage i 2004. Så man kan sige, at vi har været i gang i mange år, og det har været et fedt eventyr. Alt hvad vi drømte om er blevet opfyldt, og det her er kronen på værket,” siger han.

Eventyret fortsætter nu i pardans med Cencornet. Claus Rosendal fortsætter som teknisk direktør, men får nu også det samlede ansvar for den tekniske drift på tværs af de to virksomheder. De to andre medstiftere fortsætter også deres rejse i SMS Passcode i deres nuværende stillinger,

”Det har ikke fristet nogen af os at tage pengene i lommen og skrubbe af. Vi er iværksættere. Cencornet køber heller ikke kun vores produkt. De køber os tre og hele vores organisation,” siger Claus Rosendal.

SMS Passcodes bruttofortjeneste voksede i 2014 for 10. år i træk og landede på 28,3 mio. kr.. Til gengæld gik indtjeningen på 300.000 kr.  tilbage med 4 mio. kr. 

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Kun for Premium-kunder

Mest læste

π